Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482 IN. kap. II. Den tyske kommissionshandels form.
lethwayt meget rigtigt fremhæver, vilde kommissionæren ingensind
kunne glemme, at jo gunstigere afregninger, .des flere kommissioner
men det synes, som om i tysk handel i det 17. og 18. aarh. konku
rencen mere havde den virkning, at den drev beregningen af omkos
ninger og selve provisionssatsen ned, end at den drev kommission
handelen bort fra afregningen til limitopris. Denne afregningsform yded
paa saa mange maader saavel kommittent som kommissionær saa mege
sikkerhed, at det er fuldt forstaaeligt, at den i tysk handel kunde bliv
fastholdt med saa megen styrke, at den, endnu da den tyske handel
lovbog udarbejdedes, maaske var den herskende, ialtfald en meget a
mindelig handelssædvane.
461. Hvor udbredt nu end denne praksis var, kunde det jo dog ic
for sig ikke betvivles, at hensigten med ydelsen af provision var de!
at kommittenten skulde have den virkelige pris afregnet. Forestillinge
herom vil straks have skaffet sig indpas i praksis mange steder, og efte
som i det 18. aarh. markedsprisen paa de betydeligste pladser ble
mere officielt bekendte, vil man ved konkurrencen ogsaa have nærm
sig dette; det er med megen selvfølelse, at Moriz-Eichborn 1813 erkls
rer, at de betinger sig en provision paa 2%0, men til gengæl
bringer de virkelige markedspriser i afregning?. I den ail
nøjeste forbindelse med dette forhold stod spørgsmaalet om kommissi
næren selv kunde overtage den vare, der var givet ham i konsignatio
eller levere den vare, om hvis indkøb der var givet ham ordre, og (
til hvilken pris. Indenfor værtskommissionen voldte som paavist det
spørgsmaal aldeles ingen vanskeligheder, men ogsaa ellers vilde sel
indtrædelse til limitopris være fuldt berettiget. Thi stedse var sel
indtrædelsens formaal det at skaffe kommittenten hurtigst mulig afre:
ning og betaling, og stedse gik kommissionæren herved med rette tu
fra den forudsætning, at kommittentens første maal var at faa hurti
solgt, og at han følgelig hellere vilde sælge straks med den avanc
han selv havde beregnet sig 1 limito, end afvente en mulig høje
avance. Retsvidenskahen havde ved bedømmelsen af dette forhold a
for udelukkende det tilfælde for øje, hvor kommissionæren selvindtræd
med sikkerhed for, at han selv derefter kan sælge til højere pris. Mi
i den reelle varehandel vil disse tilfælde utvivlsomt have været sjeldi
og uden stor betydning 1 forhold til dem, hvor kommissionærens mot
blot var ønsket om at kunne meddele kommittenten, at det hele pa
var afsat; stedse foretrak kommissionæren vistnok den regelmæsssi
udførelse af ordren og først, naar dette ikke lod sig gøre indenfor
rimelig tid, eller naar han ved at selvindtræde kunde skaffe sin kol
mittent gunstigere betingelser, benyttede han selvindtrædelsen; ofte vil
det formentlig kun ved at selvindtræde være ham muligt at overhol
limito. I tiden lige ned til midten af det 19. aarh. vil derfor selvin
trædelse have fundet sted til limitoprisen, og ganske særligt vil det
have været tilfældet, hvor del credere-hæftelsen var usance. Men ogs
her begyndte de mere officielle markedspriser at øve deres virkning
2 Ovir. 383 anm. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
