Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den tyske type. 485
forpligtes overfor medkontrahenten, var det dog af betydelig interesse
for ham, at hans kunder ikke bragtes i direkte forbindelse med og blev
kommittenten bekendte; jo fastere handelsforbindelserne blev, jo lettere
og ufarligere det blev at etablere direkte forbindelser, des villigere blev
kommissionæren til at paatage sig de forpligtelser, der var nødvendige
for at hindre dem. Saaledes fremkaldte del credere-hæftelsen den ube-
stemte udførelsesmeddelelse, og omvendt var det selvsagt, at hvor kom-
missionæren benyttede den ubestemte udførselsmeddelelse, maatte det
være ham, der hæftede for forretningens fuldbyrdelse!., Det var denne
meget udbredte praksis, som lovgiveren gjorde almengyldig, naar han
erklærede det for kommismissionærens særkende, at han , handlede i eget
navn", forklarede dette udtryk saaledes, at ,ved de forretninger, kom-
missionæren afslutter med tredjemand, bliver han alene berettiget og
forpligtet; mellem kommittenten og tredjemand opstaar derudaf ingen
rettigheder og pligter", og yderligere udtalte, at kommittenten kun
kunde gøre fordringer, der skrev sig fra en af kommissionæren afsluttet
forretning, gældende overfor debitoren, efter at kommissionæren havde
aftraadt dem til ham? Efter denne opfattelse var da kommissionsforret-
ningen først og fremmest at anse for kommissionærens.
1 Breit 16.
2 A. D. HGB. art. 360 abs. 2, art. 368 abs. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
