Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- …«= FF...
re ar" æn
484 III. kap. I. Den tyske kommissionshandels form.
463. Det har med disse bemærkninger alene været hensigten at vise,
i hvilket ejendommeligt forhold lovgiveren her staar til praksis og theori.
Han iagttager og kender praksis, men han tager ikke sit standpunkt i
den, ud af dens store sammenhæng udløser han enkelte bestanddele og
lader dem blive theoretisk bestemte og ordnede. Det er sandt, a
vanskelighederne her var saa overordentlig store, fordi det store lov
givningsarbejde blev foretaget paa en tid, da den store tyske varehande
havde naaet kommissionshandelens yderste grænser og var i færd me
at forvandles til egenhandel; alligevel vilde dog maaske den fastsættels
af kommissionærens pligter, der var en nødvendighed, være sket me
større sikkerhed og praktisk virkningsfuldhed, om ikke mandatstheorie:
havde krævet sin plads. Men dertil kom, at det meste af, hvad lov
giveren søgte at opnaa ved hævdelsen af mandatsopfattelsen, i den føl
gende tids praksis gjordes uvirksomt derved, at der til reglerne or
selvindtrædelsen knyttedes en bestemmelse om, at forsaavidt kommissio
næren ikke, samtidig med at han gav meddelelse om forretningens ud
førelse, nævnede en anden person som køber eller sælger, var kommit
tenten berettiget til at anse kommissionæren selv for køber eller sælger!
Ogsaa denne bestemmelse var ment som en særlig beskyttelse for kom
mittenten; dens virkning blev, som det senere skal omtales, i praksi
ganske modsat. Den tog sigte paa den ,ubestemte udførelsesmeddelelse"
denne stod imidlertid ikke særlig i forbindelse med selvindtrædelser
men hørte hjemme i en ganske anden praktisk sammenhæng, den samme
der førte frem til den theori, hvorover handelslovbogens almindelig
definition af kommissionæren var dannet.
464. Ogsaa denne definitions forhold til praksis er ejendommeligt
definitionen var her praksis" aller yderste konsekvens. Jeg kan her nøje
med at henvise til den foregaaende fremstilling, det vil deraf ses, 2
uanset de almindelige aarsager, der gjorde stedfortræderen til kommis
sionær, d. v. s. lod stedfortræderen selv blive berettiget og forpligtet u
af den afsluttede forrretning, var det under den tyske kommissions
handels udvikling stedse mere blevet betonet, at det netop og fortrinsvi
var kommissionæren, der berettigedes og forpligtedes. Derved, at de:
tyske købmandskommissionær i saa stort omfang drev sin forretning me:
egen kapital, opløstes den forretning, hvorved det i virkeligheden va
kommittenten og medkontrahenten, der med kommissionæren som mellem
mand opnaaede et økonomisk resultat, stedse mere i to selvstændige 0)
adskilte retsforhold: eet mellem kommittenten og kommissionæren, et ande
mellem kommissionæren og medkontrahenten. Til at denne sondring
praksis næsten helt kunde gennemføres, var i meget væsentlig grad de
credere-hæftelsen aarsag. Hvor kommissionæren stod del credere, va
det uden væsentlig interesse for kommittenten at faa opgivet, med hver
han havde kontraheret; ja, han vilde endogsaa foretrække kun at hav
med kommissionæren at gøre, hvis hele position var ham velbekend!
Og selvom kommissionæren ikke kunde nære noget ønske om alene ;
"AD. HGR. art. 376 abs. 27 Macht der Kommissionår nicht zugleich mit der Anzeige iber d
Aas’tbegng des Vuftrages vine ardere Person a!s Kau’er oder Verkaufer namhaft, so ist der Kommitte:
defugt, den Kommisssonar seldst als Kaufer eder Verkaufer in Anspruch zu nehmen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
