Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anden Akt.
63
Hvor vist! Den frosne Vinter med sin Sne
bebrejder Vaaren, at den staar i Blomster.
Nej, elske vil jeg, elske med mit Hjertes
ungdommelige Fylde. Se saa du
mit Kongedom i Nidaros, i Bergen,
i Vigen, hvor du viist! Jeg skuer det
i Valborgs Hjerte; det skal ingen Erling
berøve mig, naar først min Kærlighed
har huldt erhvervet mig min skønne Trone.
Til Munken, som holder sig i en ærbødig Afstand.
Kom, Broder Knud! kom nærmere. Den gamle
er borte.
Knud. Jeg forbavstes ved at se ham
i Kirken her; den allerførste Gang
i tyve Aar!
Hakon. Tal! har du fundet Valborg?
Har ved forstandig Tale du forsøgt —
Knud. Forsøgt? Ak, Eders Naade! ellers kan
forstandig Tale vel udrette meget;
men her er Talen spildt. Saa meget mer —
Hakon. Hvad nu?
Knud. I kender jo de gamle Griller,
den uforglemmelige Kærlighed.
Hakon. Og kanst du ej afmale den saa styg
engang med alle Helveds røde Farver,
at hun afskrækkes? Kanst du ej desuden
med al Sandsynlighed bevise hende,
at slig en Elsker, som saa længe tier,
maa enten være troløs, eller død?
Knud. Det er en egen Sag at disputere
med Kvindfolk, Herre! synderlig, naar heftigt
de elske. De antager ingen Grunde,
antager ingen Tid og intet Sted.
Den elskte er dem altid nær, om selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
