Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
ikke erkjender for sig selv. Er hun utro, begaar hun
det groveste bedrageri som kan ske mot en mand.
Hun bringer fremmede arvinger til hans eiendom ind
i hans hus, og vi ser at hos alle de gamle folkeslag
straffedes egteskabsbrud fra kvindens side med døden
eller slaveri.
Nu er kvindens frihet forbi. Utenfor huset maa
hun bare vise sig tilsløret for at hun ikke skal opvække
en anden mands attraa. I Orienten naadde denne
avsperringsmetode høiest. I Aten har mand og hustru
rigtignok fælles seng, men ikke fælles bord. Hun
kalder ham ikke ved navn, men sier: »Herre«. Hun
maatte ikke vise sig offentlig og begik hun
egteskabsbrud blev hun straffet med døden eller manden kunde
sælge hende som slavinde.
Den græske hustrus stilling i denne tid har faat et
plastisk uttryk i Euripides sørgespil: »/edea«. Hun
klager:
»Blandt væsener som har faat liv og tænkekraft
er kvinden blandt dem som er værst fortrykte.
Hun med sin medgifts rike skatter maa jo
/ sin make kjøpe, og faar med ham da sit livs
behersker; det værste av alt ondt som findes
Om manden plages av hemmelig sorg, han kan
saa let gaa ut og stille sit daarlige humør
i selskap med venner og jevnaldrende.
Vi maa vende blikket mot vor egen sjæl.
Man sier at et liv uten farer vi
i hjemmet fører, mens manden gaar i kamp.
Hvor falsk man dømmer! Heller blandt krigerne
jeg stod trende ganger, end blev moder en.« —
Helt anderledes hadde manden det.
Paala han sin hustru fuldstændig avholdenhet overfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
