- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
102

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Franz Pander (Ekscentriske Noveller)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 102
— var det, som det skulde kvæle ham. Hele hans Væsen
opsugedes af hende. Bare hende Dag og Nat : hendes
Haand, som den havde ligget der; og saa mange Gange
havde hun talt til ham — og dér havde hun set paa
ham — ja bestemt . .
.
• Om Natten sov han ikke, viklede sig ud af Tæpperne
og ind i Tæpperne. Gentog det samme evig. Der havde
hendes Haand ligget — vilde hun røre ved ham ? D e r
havde hun lét, d e t havde hun sagt — det laa han alt-
sammen febrilsk og krammede om, saa lang Natten var.
Og lige med et, naar han sad op i Sengen, kom han
til at se hen paa Kollegerne, som laa der blegfede og
sparkede i Halvmørket under den nedskruede Gas. Han
følte dem saa væmmelige, at han kunde have slaaet
dem.
Miss Ellinor var altid den samme. Hun spillede i
Heden af hans Attraa som en Kattekilling i Skær af
Kulflammer.
Saa var det den Aften. Franz havde Vagt paa
første Sal. De var ude til stort Selskab.
Franz flakkede rundt og havde ikke Ro paa sig et
Minut. Han gik ud og ind i Anretterværelset og rørte
ved alting og bestilte ikke noget. Op ad Trappen og
ned ad Trappen maatte han i et væk. Endelig kom de.
Han kendte hendes Stemme — hun havde den Vane
altid at snakke lidt højt i Gangene — og hans Hjerte
stod stille.
Han tog et Lys og gik ud paa Gangen.
— De her, sagde hun.
— Ja — i Aften. Stemmen slog Klik for ham.
Hun saa lidt paa ham, inden hun gik ind ad Døren,
han havde aabnet:
— Hvordan det? sagde hun.
— Min Kammerat er syg, sagde han og tændte Kan-
delabrene paa Kaminen.
Den Gamle kom ind og gik ind i Værelset ved Siden
af. Døren stod halvaaben.
Miss Ellinor tog sin Riviére af foran Spejlet. Franz

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free