- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
121

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fratelli Bedini (Ekscentriske Noveller)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

121 FRATELLI BEDINI
pede af med sine Pakker i alskens Vejr. Aar og Cognac
havde illumineret hans Næse.
Han kom haltende om Morgenen og sad ved Klaus’
Seng og krammede sin Skindhue og sagde mange mær-
kelige Ting om Lykkens Stjerne og andre, som havde
„Pech". Han pressede jævnt JYIarkstykker af Klaus og
haltede af med Takke-Snøften, naar han havde faaet
Mønten.
Om Søndagen gik Giovanni hjem.
Brødrene blev støjende glade, da de saå ham, de faldt
ham om Halsen og kyssede ham. Og lidt efter sad de
alle tre og saå paa hinanden, og de vidste ikke, hvad
de skulde sige — men sad der.
Giovanni gav dem Cigaretter, og de røg alle tre,
tavse og sært generte ved hinanden. Der gik en Stund.
— Nu maa jeg vel gaa, sagde Giovanni.
— Skal Du gaa?
— Ja — det er det bedste. Farvel da.
Brødrene fulgte ham ned, og de stod i Gadedøren og
saå efter ham, til han var drejet om Hjørnet.
Brødrene bad ogsaa Giovanni om Penge, saa tilsidst
blev det knapt for ham. Han havde længe tænkt paa at
fordre „Part" af Papa Bedini. Nu gjorde han det —
Bedini og Araberen løb Panden mod Væggene og gav
ham Parten.
Om Aftenen gjorde Giovanni Staldmestertjeneste,
naar Truppen selv havde arbejdet. Artisterne stod segne-
færdige af Træthed, med deres parfumerede Hoveder.
Og medtagne af den lange Staaen ørkesløst, paa ét Sted,
skiftedes de til at læne sig til Logevæggene for at faa
Støtte blot ét Minut.
Naar den store Pantomime var begyndt, blev de jaget
gennem hastige Omklædninger, og de fortumledes af
Farverne og Støjen og det elektriske Lys. Saa kom
Giovanni hjem, slæbende træt, og sov, saa Kanonskud
kunde ikke vække ham.
To Ting interesserede Giovanni : Jokeyen og Lø-
verne. Han beundrede med Kenderens Øje Jokeyens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free