Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Fortælling om Lykken (Liv og Død)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 400
over og over med Sne, som hun tog op med de bare
Hænder.
— Slaa igen, slaa igen, raabte hun.
Men Kammerjunkeren rørte sig ikke.
Han stod bare foran hende, ubevægelig som en Sne-
mand, saa hvid, midt i Sneen, og lod sig dænge til
—
uden at sige et Ord.
— Slaa igen, sagde hun paany.
Men Berner rørte sig ikke.
— Nej sagde han blot ; og han smøg sig kun, lang-
somt, med Haanden over Øjnene for at kunne se hende,
som hun stod : leende, med Sne i sit Haar, rød og hvid,
med løftede Hænder.
Og pludselig holdt Frøken Alice op at le, til der kom
en Snebold fra Broderen.
— Der, raabte han, hun fik den i Panden.
Løjtnanterne sloges og tog Sneen op med de blotte
Næver. Ingen saa mere, men alle lo de, deres Øjne var
blindede.
— Georg, Georg, raabte Frøken Alice til sin Broder
:
Nu vil vi ha’e Champagne.
— Ja saagu, svarede Georg.
Hofjægermesteren kaldte fra Vinduet igen, men in-
gen hørte det. Hvide løb de alle rundt midt i Snefoget.
Berner var altid, hvor Frøken Alice var — og vidste
det ikke.
Der var ingen, der saa Præstens Kaleche, som rul-
lede op for Døren og lidt efter bort igen.
Men pludselig hørte Frøken Alice den gamle Karos-
ses Rumlen over Broen, og hun sagde forfærdet — Ar-
mene faldt ned langs hendes Sider —
:
— Præstens er kørt.
Kørt, det var de.
Præstens Datter havde bedt „endelig ikke at forstyrre
de unge Mennesker", og hun var steget til Vogns.
Hun havde det Udtryk i Ansigtet, naar hun dirigerede
i Filialen af Foreningen „Mod Lovbeskyttelsen af
Usædeligheden".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
