Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julegaver (Ravnene) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
549 JULEGAVER
Hvidkaal . . . Lars Hansen havde ifjor haft trehundrede
Kroner for Hvidkaal.
— Det bli’er en Pige, tænkte hun igen.
Men hun skulde heller ikke have taget Stjernen paa
en hellig Aften, skønt de sagde, det var sandfærdigst.
Nej, hun skulde ikke ha’e taget den en højhellig Aften,
skønt Klokkerne havde dog endnu ikke ringet:
— Det bli’er en Pige.
Den Sorte, der havde sluttet og faaet Sjalet paa,
sagde
:
— Nu gaar Julen ind.
— Ja, sagde Svigermoderen og blev pludselig rød i
Hovedet.
Hun gav Kællingen to Fem og tyve-Ører og fik hende
listet ned over Loftet. Saa vendte hun tilbage til sit
Kammer. Hun klædte sig paa og tog Salmebogen frem.
Hun vilde i Kirke.
Klokkerne i Kirken begyndte at ringe, kaldende og
lydt.
Svigermoderen slog Salmebogen op. Der laa Mærker
ved de Salmer, de havde sunget ved Mandens Begra-
velse.
Hun sad ved Lyset og læste et Par Vers.
Saa lukkede hun Bogen
:
— Jo, hun vilde ta’e det ægte Sjal. Det var dog
Aarets største Højtid.
Hun gik ned i det fine Sjal, og hun aabnede Døren
til Stuen:
— Hvor skal Du hen, Alo’r, sagde Ellen helt for-
bavset.
— Jeg gaar i Kirke, sagde Moderen, og hun gik ud
ad Hoveddøren.
Klokkerne blev ved at ringe. Sigvald var inde ved
Juletræet, for nu var Butikken lukket.
Døren gik op
:
— Ellen, er Du der?
— Ja, Sigvald.
— Det bli’er alligevel lidt fattigt, sagde han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
