- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
10

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - Prolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 10
flagrende; hun elskede at give og stjal fra sin Mand for
at tilfredsstille sin Lidenskab. Undertiden under den dag-
lige Husandagt lo hun over til Børnene ligesom et Barn
og kastede Papirskugler paa Tjeneren. Hun skrev ogsaa
Vers, hvor der var megen Tale om Hyrder og smukke
Hyrdinder af noget letfærdige Sæder. Hendes Liden-
skaber var overmaade heftige i alt.
Det var Stamforældrene.
Deres Datter gjorde dem, som det synes, adskillig
Sorg. Hvorledes det egentlig har forholdt sig, er ikke
godt at sige. Vist er det, at Frøkenen var, hvad man
sædvanlig kalder noget let paa Traaden. Saa blev hun
nok forført af en adelig Officer og forskudt af Faderen
;
men Moderen understøttede dem troligt — de blev siden
gifte — indtil de forsvandt i Mørket.
Sønnen gik i Faderens Spor. Han havde hans Jernflid,
hans hurtige Blik og hans Begavelse. Arbejdede des-
uden med et videre Syn i en yngre Tid. Han gik hæder-
ligt ind i Rækken af de stærke Mænd, som gav Begyn-
delsen indtil Midten af det nittende Hundredaar dets
ejendommelige Præg. Fra Moderen havde han arvet Sin-
dets Uro, han maatte altid være sysselsat, altid have
fuldop at gøre. Saa skrev han Vers i sine ledige Timer
;
de var ikke gode, men skønt en Minister under Kristian
VIII havde en Del at bestille, skrev han saa stor en
Mængde, at han maatte gemme sine Produktioner i Klæ-
dekurve. Han havde arvet mer fra Moderen : han var
lige saa ødselt givende som hun og lige saa heftig. Des-
uden var han en forfængelig Mand, der holdt af at ses
og at nævnes.
Slægtsvaabenet blev broderet paa alle Vognpuder, han
lod bringe Orden i sin Stamtavle og vilde hæve sin Fa-
milie ved at slutte Forbindelse med den „nye" Adel.
Heri støttedes han af sin Hustru. Han havde ægtet hen-
de sent som en anset Mand, og det var vel et Spørgs-
maal, om den smukke Kvinde havde giftet sig med Man-
den eller med Navnet og dets Fremtid. Ikke destomindre
blev Ægteskabet lykkeligt: han ødslede paa hendes Hjem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free