- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
13

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - Prolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

13 HAABLØSE SLÆGTER
lugtede Krudt. Saa kølnedes hans Begejstring, der vel
kunde have tilladt ham at dø uden at klage, men som
ikke udholdt en kedsommelig Exercits’ Strabadser. Han
blev syg og rejste hjem.
Der gik et Par Aar. Ministeren tog sin Afsked og blev
Stiftamtmand. Ludvig vilde ikke søge Embede, han var
evig paa Baderejser, flakkede Sommer og Vinter hvile-
løs rundt i Europa. Faderen ventede. Den næstældste
Søn var bleven Borgmester i en lille By paa Sjælland,
Landmanden havde faaet Gaard, som man stadig satte
til paa.
En Sommer i Begyndelsen af Halvtredserne beslut-
tede Ludvig at blive herhjemme og bo hos Borgmeste-
ren i Skelskør.
Ludvig kedede sig i Købstaden. Selskabet i den lille
Provinsby kunde ikke tilfredsstille ham, og han var uden
Beskæftigelse, der helt kunde optage hans Tid. Under
disse Omstændigheder benyttede han sine ledige Timer
til at forelske sig. Genstanden for Forelskelsen var en
ung Dame fra Omegnen, meget livlig, meget smuk og
meget ung. De havde truffet hinanden paa Morgenture i
Byens Skov og havde kun talt lidt sammen. Stella var
atten Aar, uerfaren og forkælet: Den .fem og tredive-
aarige Høg var den eleganteste Mand, hun havde set,
han var akkurat Digter nok til at kunne give sin Kærlig-
hed en straalende Indfatning af formfuldendte Vers, og
hans Fortid var tilstrækkelig mysteriøs til at lokke med
det Ukendtes Magt.
Da han friede, gav Stella ham sit Ja.
Der blev talt meget om denne Forbindelse. De fleste
betegnede den som en Mesalliance og beklagede Excel-
lencen, der ikke havde nogen „rigtig" Glæde af sine
Børn. Enkelte beklagede Stella: han var meget ældre
end hun og havde vistnok ikke meget til Rest til at ofre
et Ægteskab ; og hun var saa ung og frisk. Men hun
kom jo ind i en fornem Familie.
Den gamle Læge i Skelskør var meget misfornøjet.
„Det er en skidt Historie," sagde han ved Præstens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free