- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
432

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 432
fordrer Tid — og naar den første Nysgerrighed hos
Publikum, Nyheds-Rusen har fortaget sig — og den er
maaske paa Veje til at fortage sig — maa man støtte sig
til —til ordnede Forhold for at komme videre, sagde han.
Konferensraaden havde atter hastigt set hen paa hans
Ansigt:
— Ja — jeg har troet at se d e t, sagde han, at Pub-
likum er blevet mere „nøgternt" . .
.
Berg gjorde en ivrig Bevægelse som for at falde ham
i Talen : Naa, jeg mener kun, sagde Konferensraaden
... Vi mærker alle denne . . . (det var som om han søgte
om et Ord og saa tog det alt brugte) Nøgternhed ....
Og det er netop Grunden, hvorfor jeg virkelig i dette
Øjeblik har haft Betænkeligheder ved at engagere Ban-
ken i denne Sag . . .
— Men, sagde han, lad Hr. Adolf komme herop —
iovermorgen . . . Man kunde jo ordne Sagen — en Kasse-
kredit kan man jo altid foreløbig aabne Dem .... til det
Hele ordner sig.
— Ikke sandt, saa siger De Hr. Adolf, han kan se
herop? sagde Konferensraaden. Berg rejste sig og tak-
kede, og Konferensraaden, der stod op ved Skrivebor-
det, slog ham paa Skuldren og lo
:
— Adieu, sagde han, De — Ridder af det skandina-
viske Opland.
Berg gik. Ovre paa Nabohjørnet ventede Adolf i en
Kafé paa, hvad det blev til. Spenner var ogsaa kommet
til, han, som ellers aldrig kom ind i det Indre af Byen
paa den Tid.
Adolf var helt rødplettet paa Kinderne: Gik den?
sagde han.
— Han giver en Kassekredit, sagde Berg, naar De
kommer til ham iovermorgen.
— Hvor stor? sagde Adolf.
— Det sagde han ikke .... Han mente kun, at saa-
dan kunde man, lettest, foreløbig ordne Sagen.
— Hva’ — sagde Adolf og slog Berg paa Kinderne
med et Par hede Hænder — er det en Karl — hva’?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0440.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free