- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
513

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

513 STUK
Kaabe, en Gave, som han havde sendt hjem en Dag, og
som hun først havde grædt de modige Taarer over; hun
blev altid saa beklemt ved Konstantins Presenter. Men
siden gik hun omkring og gjorde Stads i Kaaben og
lod alle beundre den.
— Ja — Gud ske Lov, sagde hun og følte selv hen
ad Ærmet : Konstantin kan jo gøre det.
. . . Nej — nej — hidtil havde Adolf ikke haft Mod.
Men idag maatte det være~ Der var ingen anden Udvej
:
Idag maatte han tage og pantsætte Sølvtøjet.
Paa Kongens Nytorv tog han et Bybud, der skulde
komme om tre Kvarter: Døren stod aaben, sagde Adolf,
saa han kunde gaa lige ind. Bybudet skulde komme, og
Adolf gik videre hjem.
Han lukkede Entrédøren saa underlig sagte op uden
at gøre mindste Støj med Nøglen i Laasen. I hele Huset
var der stille, Dørene til Gangen stod aabne. Han hæng-
te sit Tøj op og gik gennem Stuerne med de store gamle
Møbler, som han kendte, fra Barn, hvert et Stykke.
Solen faldt ind over Moderens Strikkekurv paa Bordet.
Han gik ud i Køkkenet. Der var ingen og lige stille
overalt. Han aabnede Bagtrappedøren for at se efter
gamle Marie. Han hørte hendes Stemme nede ved Køk-
kendøren i Stuen. Hun talte med Pigen dernede, paa
Vejen til Byen . . .
Han blev staaende lidt, med Døren paa Klem og lyt-
tede. Marie talte om ham, forbedrende en af Fruens
lange og lovprisende Historier, som hun bragte videre
til alle Køkkendøre.
Adolf trak stille Døren til og gik tilbage. Han aabnede
Døren ind til Sovekamret — pludselig angst for, at
Moderen dog kunde være derinde. Men Forældrenes to
halvsmalle Senge stod kun saa forladte ved Siden af
hinanden med de hvide Tæpper, mens Vækkeuhret dik-
kede.
Saa tog han sig sammen og begyndte inde i sin Stue
at søge Bøger og Papir frem til Pakkerne. Skabsnøg-
lerne var i Nøglekurven, som han maatte hente i For-
H. B. III 33

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0521.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free