- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Sjette Bind /
200

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - Den gyldne Stad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 200
ting smiler, Flod og Bjerg og Himmel, saa al Naturen,
der dog er, synes Mennesket en Drøm?
Nej — vel ingen kan male det. Og det levende Prag
bliver sin egen Billedbog.
I Torvets gamle Paladser ruster endnu Trediveaars-
krigens Sværd. I Domen ligger Bøhmens gamle Kon-
ger. Ubevægelige venter de med strenge Stenansigter
paa Bøhmens Genopstandelse. I Raadhuspladsens Bue-
gange venter man, naar Maanen den er oppe, at møde
Faust og Mephisto foran Gretchens Bur.
Og alt dette er kun Sceneri.
I Trediveaarskrigs-Dekorationer spiller en ny Tid et
nyt Skuespil, og et Folk genfødes ved Foden af Hrad-
shin.
Den Genfødelse er det, som giver Prag dens Præg
af Ungdom og af Vaagenhed. To Racers bestandige
Gnidning spænder alle Evner. To Stammers daglige
Kamp lukker alle Øjne op.
Her kan ikke soves.
Her støder Czecherne, den unge Fortrop for Slaver-
nes Millioner, mod Østens yderste Vagt. Vagten er en
Østriger, som fløjter en Vals paa sin Post.
De let sindede Østrigere. Skæbnen gav dem et godt
Humør, og de nyder deres egen Undergang som et
Skuespil. Men et spinkelt Bolværk er de glade Folk.
Og er Wien Østens Port, saa vil det, maa man tilstaa,
være en Dør, som er let at sprænge.
Men Folket, der er muntert, giver Livet sit og ikke
græder over Døden, vil, naar Dagen er der, fejre sin
Ligbegængelse paa østrigsk Art og Vis.
Hvilket mærkeligt Ligtog, naar en Østriger stædes
til Jorden.
Forrest en Jockey.
Til Hest, i Karriere, foran en tempellignende Vogn.
I Vognen er Kranse stablede op — mange brede
Baand og saare mange Farver.
Baandene flagrer, Inskriptionerne folder sig ud : „Far-
vel" — „Lev vel" flyver som glade Festens Vimpler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/6/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free