Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Betty Borchsenius - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 256
om Skuespillernes Ydelser kom aldrig ud over nogle
Adjektiver, flade som et Par fladtraadte Sko.
Og heller ikke Reportagen var ret opfunden. Denne
højt opdrevne og i Sandhed sælsomme Art af Journali-
stik havde endnu ikke skudt alle sine brogede og for-
lystende Blomster i Form af Notitser med smaat. Vi
erfarede endnu ikke, naar Revueskuespillerinden Fru C.
— ja, paa Ære, der gaves maaske overhovedet endnu
slet ikke Revueskuespillerinder — lod sit skattede
Navnetræk brodere paa et Par Handsker, og vi und-
værede endnu den oplysende Meddelelse om, at Frøken
B. af Koret om otte Dage vilde faa sin anden Debut
som Kokkepigen Amanda, hvis skrevne Rolle bekvemt
kan gemmes i Frøkenens Skildpaddes-Portemonnæ.
Hvad man nu end vil sige om denne Reportage —
ét er sikkert: den bidrager til at nedbryde de fordoms-
fulde Skillerum mellem Kunstanstalter. Idet Reportagen
ligeligt benaader alle med sin Gunst, gør den ogsaa —
i alt Fald for de tankeløse — næsten alle lige.
Men den Gang var alt det anderledes.
Bladene ikke blot ikke udfyldte men tværtimod be-
fæstede de det Svælg, der gabede mellem selv Privat-
theatrenes rigeste Mand og Nationalscenens allersom-
fattigste Lazarus.
Det maa vi huske for at forstaa, at Nationaltheatret
overhovedet kunde give Betty Borchsenius det Afslag
— som man i øvrigt sikkert i højeste Grad ønskede at
give hende.
Thi man ønskede paa Kongens Nytorv sikkerlig ikke
— og mindst i de Aar — at give Plads for en Kunst,
som man paa denne ballet-skolede og støvgroede Skue-
plads halvt ubevidst maatte fornemme som revolutionær.
Man vandrede paa den kongelige Scene allerede den
Gang alt for støt paa den Vej, der skulde føre os fra
den kunstneriske Stil til det kunstlet stiliserede og fra
det velopdragent dannede til det sødladent snærpede —
til at man skulde ønske at slippe den Fanden „Natur"
ind i Kunsttemplets Vievandskar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
