- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Sjette Bind /
326

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Josef Kainz - Første Billede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 326
Mens det moderne Menneske arbejder, lærer han at
maale og at veje sin egen Kraft. Han tager stolt al sin
Formaaen i Besiddelse og han vinder den hele Bevidst-
hed om sin egen Aand og om sig selv.
Og sig selv bevidst, fordobler han sin Modstand mod
Livets Lidelse.
Denne Følelse af Overlegenhed skænker Josef Kainz’
Kunst dens mest afgørende Stempel. Det er den
stærke Bevidsthed om hans egen klare Aand, der giver
hans Skikkelser deres Racepræg og som væbner dem
til en Modstand, der bunder i deres Selvfølelse. Hans
Kunst genspejler dette i en Række af de skønneste
Billeder: Romeo foran Tybalt, Friedrich af Homburg
overfor Kurfyrsten, Ferdinand foran Præsidenten.
Josef Kainz fordrer Styrke af sig selv, ti noblesse
oblige. Men han véd ogsaa, hvad det koster at være
stærk, og derfor er hans Sind rigt paa Medlidenhed og
Medfølelse. Det er denne Medfølelse, som gør hans
Stemme saa mild og bedrøvet hver Gang, han skal
tolke Hengivenhed og Venskab. Venskab fandt vel al-
drig paa Scenen saa skønt et Udtryk som hos denne
Don Carlos.
Og siden er Smerten ved Posas Lig det unge Genis
yderste Prøve. Ord mægter ikke at beskrive dette Smer-
tens underfulde Raseri. Medens Munden udstøder sine
Klager, skælver Carlos’ Legeme konvulsivisk, som
skulde det sprænges under Sjælens Vrede og Ve. Og
halvkvalte, som Skrig fra en sammensnøret Hals, stiger
Forbandelserne fra hans fortrukne og sitrende Læber.
Med genial Energi synes han at sønderslide sine egne
Midler og overvælde os just ved at knuse hvert et
Sandskorn af sin egen Kraft. Knækket mægter han ikke
mer at bære Smertens Byrde. Overvældet, med et sid-
ste Suk, styrter Carlos, livløs, ned over Posas Lig —
selv saa død som den døde Ven.
Denne Fortvivlelse, denne Opgivelse af al Modstand
er den anden Side af Josef Kainz’ kunstneriske Person-
lighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/6/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free