- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Sjette Bind /
337

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Josef Kainz - Andet Billede - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

337 JOSEF KAINZ
vejen alle første Helte hæse. Men for at fylde dette
„Unicum" med Liv maatte man være — et Geni. Af
gode Grunde har derfor i et Hundredaar tusind Fremstil-
lere indskrænket sig til at forsyne Karl Moor med Røst —
indtil man, selv paa de første Theatre, for Alvor troede,
at her var Lunger i Virkeligheden det ene Fornødne.
Josef Kainz forsøgte sig første Gang i Rollen i Prag.
Han stolede i dette største Stormløb mod Traditionen
paa det østrigske Publikums uforlignelige Finfølelse og
Modtagelighed — og han sejrede. Og dog fik han ikke
Mod til at gentage Rollen, før han næste Gang var uden-
for Tyskland — i København.
Han sejrede her til Jubel.
Der var Pletter i Rollen. Nogen theatermæssig Pla-
stik — ved Siden af al den Legemets skønne Udtryks-
kunst, som Stund efter Stund minder om de fuldkomne
Værker af en Paul Dubois — nogle Sceners stærke
Stænk af Deklamation. Men aldrig er med uimodstaae-
ligere Energi en Rolle bragt til Samliv med Kunstnerens
inderste Egenskaber end her sket.
For at alle kunde maale, hvilket Kæmpeværk der
er fuldført ved at genskabe Karl Moor i det Schiller-
ske Billede som Talerør for den levende Ungdoms
Trods, Revolutionstrang og Tvivl, kunde jeg mer end
ønske, at det var mig muligt at give blot en ringe Fore-
stilling om den Dykkeruniform af Unatur, Deklamations-
færdighed, Theatermæssighed og Dumhed, hvori et
Hundredaars Fremstilleres Uformuenhed, Efterlignel-
sestrang, Effektsyge og Personløshed har indspændt
Karl Moor. Men det er mig umuligt at give en saadan
Forestilling.
Karl Moor er af alle Kainz’ske Ydelser den indholds-
rigeste, men i Formen har den endnu Ruhed. Den Ro,
under hvilken Rollens Helhed stiger ganske frem af be-
vægede Enkeltheder, var endnu ikke vunden.
Den Klarhed lyste først over Mortimer.
Her gav Kainz os for første Gang ikke blot gribende
men løsrevne Ytringer af sydende menneskeligt
h.b. vi 22

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/6/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free