Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1922 - Skjerbæk, Oluf J.: Den nye danske Værgeraadslov - Eng, Helga: Trekk av barnets sjeleliv med hensyn på forsømte harns opdragelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
ca. 4500. Det er imidlertid tilføjet i Loven, at det Værgeraad. som i sin
Tid har besluttet Fjernelsen, kan kræve at overtage den fremtidige
Forsorg for Barnet, og i saa Fald bliver den nye Lovs Regler at
anvende. Det vil blive af stor Interesse at se, i hvilken Grad de forskellige
Værgeraad tør paatage sig Forsorgen for tidligere fjernede Børn ved
Siden af de Børn, der fjernes efter 1. Januar 1923.
Som allerede i Indledningen bemærket betyder Lov af 12. Juni
1922 om Værgeraadsforsorg paa flere Punkter, at noget helt nyt skal
prøves. Det skal udtales som et Ønske, at alle, der faar med den nye
Lovs praktiske Anvendelse at gøre, vil være besjælede af den Tanke,
at Lovens Regler bør anvendes med Barnets Velfærd for Øje. Hvad
Barnets Velfærd kræver, bør være det ledende Synspunkt, og i saa
Fald vindes der nok Klarhed over, hvorledes de Regler, der nu kan
forekomme noget uklare eller mulig vel dristige, kan virke i indbyrdes
Sammenspil til Gavn for dansk Ungdom.
September 1922. Q/u/ y Skjerbæk
Trekk av barnets sjeleliv med hensyn på
forsömte barns opdragelse.
Av dr. philos. Helga Eng (Norge).
Naar det gjelder opdragelsen av barn og ungdom som samfundet
særskilt må ta sig av gjennem sociale institusjoner som vergeråd og
skolehjem, er det innlysende. at hovedopgaven blir den moralske
opdragelse. Men undertiden får man det inntrykk at denne opgave ofte blir
tatt fatt på fra et altfor ensidig synspunkt uten tilstrekkelig forståelse
av sjelslivets enhet.
Man er således ikke altid opmerksom på den nære sammenheng
mellem intelligens og moral. Undersøkelser av barnets tankeliv viser at de
har mest av forestillinger om håndgripelige ting. mens de har
vanskeligere for å tilegne sig mere åndelige, høiereliggende begreper. En
mengde av de ord som uttrykker slike begreper, forstår de ikke, f. eks.
ansvar, tillid, medlidenhet. Når det gjelder å føie sammen forestillinger
d. v. s. å tenke, kan de lettest knytte sammen ting som de ofte har sett
sammen, f. eks. hest-vogn; eller de tenker sig at det skjer noget med
de ting de kjenner til: vogn-kjører. Ofte nevner de egenskaper:
billede-pent; sjeldnere utfører de en analyse og skiller ut en delforestilling:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
