Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1922 - Schou, H. J.: Den sjælelige Degeneration hos Børn og unge - I. Erkendelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
bryder". Han forstaar herved dette, at nogle Mennesker er fødte saa at
sige uden moralsk Anlæg. De har ikke, som vi andre, en moralsk
Samvittighed, der siger dem hvad der er Ret og Uret. De er „moralsk
farveblinde", og de skal derfor lære det hele af andre, altsaa udefra.
Lom-broso paastaar, at omtrent en Tredjedel af alle Forbrydere er fødte
Forbrydere, og det er den værste Tredjedel, mener han. Om dette er
rigtigt, skal jeg lade være usagt. Det er vel nok noget vel højt regnet.
Le-vevilkaar, Vaner, Fristelser, Nivauet skaber vel de fleste Forbrydere.
Sikkert er det imidlertid, at Lombroso har peget paa noget rigtigt,
nemlig at den sjælelige Modstandskraft er meget forskellig hos de forskellige
Mennesker, og det, der frister den ene og drager ham ind paa
Forbryderbanen, frister slet ikke den anden. Der er altsaa Mennesker (og her
særlig Bern), som fristes over Evne i det nuværende Samfund, og som
derfor egentlig aldrig skulde have Lov til at leve frit i dette. De har et
Hul i Sjælelivet, og dette Hul sidder paa det uheldigste Sted nemlig paa
den moralske Sans. Derfor bliver de en Byrde for de Forældre, som fødte
dem og et Kors for det Samfund, hvori de vokser op.
Lad os analysere saadanne moralsk degenererede Mennesker lidt
nærmere: Tidligt vil de gøre sig bemærkede ved Genstridighed og
Ustyrlighed. Ingen kan tæmme dem. De følger allerede som Børn deres
egne Ideer. Underen Disciplin lader de sig ikke indordne. Taler man til
deres blidere Følelser, er det som at slaa Vand paa en Gaas, thi de har
ingen blidere Følelser; deres Hjem og nærmeste er dem hurtigt
ligegyldige, og de hader deres Lærere. Og tager man dem med Magt. slaar
de bagud, de bliver vilde og trodsige, faar Anfald af ustyrligt Raseri
med Ituslaaen af Borde og Bænke eller Attentater paa deres eget eller
andres Liv. De danner sig hurtigt den Opfattelse, at alle er imod dem
og ingen kan lide dem, de er forfulgte og forurettede, og de kan her faa
virkelige Forfølgelsesforestillinger, som driver dem ind over
Sindssygens Grænser. — [Jeg husker saaledes en ung Månd, som tre Gange
har været i Tugthuset og hver Gang paastod, at det var hans Faders
Skyld, at han var blevet et Udskud, skønt Faderen var Skikkeligheden
selv. Faderen var hans onde Aand, sagde han, og tilsidst hørte han
Faderens Stemme og saa ham i Syner og kom derfor paa et [-Sindssygehospital],-] {+Sindssyge-
hospital],+} — Naar man saa tillige nævner, at de moralsk degenererede
er ty. agtige, løgnagtige, drilagtige, og at de er utilbøjelige til
regelmæssigt Arbejde, render fra deres Pladser og skulker fra Skole, saa har man
vistnok angivet enkelte af de vigtigste Kendetegn paa denne
Degenera-tionsform. Naturligvis taler vi her om de mest udtalte Tilfælde.
Jeg skal nævne Dem nogle enkelte Eksempler, hentede fra 6. Afde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
