- Project Runeberg -  Barn och Ungdom. Nordisk Social-Pedagogisk Tidskrift / Årgång 1922-1923 /
144

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1922 - Schou, H. J.: Den sjælelige Degeneration hos Børn og unge - I. Erkendelsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144

Tilfælde 4. En 14-aarig Dreng indlægges paa 6. Afd., fordi han
vagabonderer. Han er i det sidste halve Aar løbet fra sin Lære tre
Gange, og har strejfet om paa Gader og Stræder eller siddet paa Knejper
eller i Biografteatre for Penge, han havde stjaalet. Grunden til hans
Vagabondage er i Reglen den, at han har rapset et eller andet eller er
bange for Sträf af anden Grund, og saa bliver han borte i flere Dage.
Han sover om Natten i Kældre og Skure og kommer elendig hjem! —
Tænkes af Politiet anbragt paa Ourø eller sendt til Søs.

Inden vi forlader de fødte Forbrydere., maa vi i Korthed omtale en
Form for Degeneration, som staar den moralske Usundhed nær, men
som dog er mere sjæleligt begrænset nemlig den patologiske Fantast.

Det er en kendt Sag, at der hos normale Børn findes en vis
Tendens til at lyve. en saa at sige „fysiologisk Løgnagtighed". Alle Børn
finder paa Udflugter, naar de kommer i Knibe, og de spinder en Ende,
naar det passer i deres Kram: Men tænker vi os denne lille Karakterfejl
udviklet i en overordentlig Grad, saaledes at Barnet laver Historier
uden tvingende ydre Foranledning og ikke blot „laver" Historier, men
mister Evnen til at se, naar Historien hører op og Virkeligheden
begynder. da har man den patologiske Fantast. Denne Person lever, kan man
sige, altid paa Grænsen imellem Drøm og Virkelighed; han fantaserer
sig for sin egen Fornøjelses Skyld ud af den graa Virkelighed, spinder
sig ind i et Væv af Usandheder eller Tanketaager. Og dette gør
forsaavidt ingen Skade, saa længe Barnet holder det for sig selv. Men det gør
Skade i det Øjeblik, han begynder at handle derefter og gaar paa Togi
som Indianerne uden Fars og Mors Samtykke eller sejler ud paa de vilde
Vover, som Robinson Kruso. Særlig slemt bliver det, naar han drager
andre ind i sit Drømmespind og faar dem med paa ulovlige Eventyr.
Saa er det, man begynder at skimte det patologiske i Tilstanden. I
Schacks Bog. Fantasterne, har man et klassisk Eksempel paa en saadan
patologisk Fantast og et meget morsomt, og forresten har» ogsaa I. P.
Jacobsen baade i Mogens og Marie Grubbe givet smukke Skildringer af
Børns og Unges usunde Drømmeliv. — Jeg husker fra Set. Hans
Hospital en ung Månd, som fra sin Barndom havde levet i vidtsvævende
Planer om store Forretninger, han vilde låve, og Bedrifter han vilde
udføre. Flyvemaskiner havde han opfundet og perpetuum mobile stod
ham i Hovedet: Han kunde ved sit vindende Væsen og Talegaver vinde
andre for sine Planer og — ulykkeligvis — faa dem til at sætte Penge
i de imæginære Foretagender. Dette gik naturligvis gält. Pengene
forsvandt. og han kom i Fængsel, men her blev han med Rette erklæret
mindre tilregnelig og lagt paa Hospitalet, hvor han fremdeles slog
Plader efter en større Maalestok, filmede med Patienter og Personale, og
ikke selv vidste, hvad der var sändt, og hvad der var Løgn. Det er netop

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:19:35 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/barnungdom/1922-23/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free