Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1922 - Schou, H. J.: Den sjælelige Degeneration hos Børn og unge - I. Erkendelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
det karakteristiske ved de patologiske Fantaster, og det. som
undskylder dem, de lyver ikke for at lyve, men de bedrager sig selv i Kraft af
deres sygelige Fantasi.
Vi forlader nermed Spørgsmaalet om de Degenerationsformer, som
særlig viser sig paa Karakterens eller paa Forstandens Omraade, og
gaar over til at omtale en helt anden Form for Degeneration, som alene
viser sig paa Følelsens Omraade, nemlig de overfølsomme og de kronisk
deprimerede Børn.
Vi kender alle Børn. som er meget følsomme overfor Livets
Modgang. Der er Barn. som græder, saasnart man taler lidt haardt til dem,
og som lider intensivt, naar der er noget, der gaar dem imod. De
sørger urimeligt, naar deres Søskende er syge eller uartige
(„Svmpati-graad"), og de ser altid det højtidelige i Tilværelsen. Denne
Livsstem-ning er ganske unaturlig og fjernt fra det normale Barn. Det normale
Barn er Optimist og altid glad. naar det da ikke er sygt eller møder
Modstand. Men disse smaa tungsindige Stakler er egentlig aldrig glade.
Det er, som en tysk Sindssygelæge har sagt, som om Skyggerne fra
Fremtidens tunge Dage allerede hviler knugende over dem.
Ved nærmere Kontakt med disse Børn mærker man tillige, at de
lider af en sygelig Samvittighedsfuldhed: de synes, de er saa slette og
saa utaknemlige, og at de ikke fortjener deres Forældres Kærlighed. De
gaar og lider urder deres egne Skavanker, og de beundrer i Stilhed de
lykkelige og uforstyrrelige, som glade svæver igennem Tilværelsen.
Søger de Religionens Trøst, hvad de ofte gør, ser de ikke Gud som den gode
og venlige Vorherre, ham. der vil hjælpe alle gode Bøm; men de ser
ham som den strænge og truende Dommer, der vil straffe dem for deres
Ulydighed og Siethed.
Som Følge af dette tunge Sind isolerer disse Børn sig fra andre
Børn: de blivet indesluttede og sære, vil ikke lege med andre Born,
gaar og gemmer sig: ofte lider de af Angstanfald, og alt. hvad der staar
i Forbindelse med Døden, fylder dem med Gru og Rædsel. I Bogen om
„Aage og Else" har Harald Kidde gribende og poetisk skildret et
saadant overfølsomt og tungsindigt Barn, og i Virkeligheden er denne Type
ikke sjælden. Den er blot ikke altid forstaaet af Omgivelserne, og den
betragtes ofte af Forældre og Lærere som alene beroende paa Særhed
og Sentimentalitet.
Jeg skal her i Forbigaaende bemærke, at Selvmord hos Børn ikke
er saa helt sjældent, og at der hvert Aar i Danmark forekommer nogle
Stykker af den Art. Saa vidt jeg kan forstaa, forekommer disse
Børneselvmord i Reglen hos degenererede Børn, og det kan her dreje sig
baade om aandssvage, om moralsk degenererede og om overfølsomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
