Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1923 - Wijhe, M. v.: Tugtskoler - Jensen, Otto: Kristiania kommunale morspensionering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
høje og — Resultaterne smaa. 1 hvert Fald i Sammenligning med de
store Vanskeligheder, der skulde overvindes og de store Pengeudgifter,
som der ikke blev sparet paa.
Det hele var utilfredsstillende. Straffetiden var for kort, Elevernes
Væsen og Anlæg for forskelligt til, at man kunde have megen
Indflydelse paa dem, isolerede, som de var. — Forseelser og Straffe stod
ikke i det rette Forhold ril hinanden, og for de store Elevers
Vedkommende var Manglen paa Faguddanmelse og Fagdyrkelse en Fejl.
Paafaldende mange var ogsaa Tilfældene af Tilbagefald, saa at
unge, som Gang efter Gang blev straffede med kortere eller længere
Internering, til Slut alligevel blev anbragte paa et Statsopdragelseshjem.
I Krigsaarene, da der manglede Penge til at anbringe Elever, blev
den ene af Tugtskolenne efter den anden nedlagt, saa at nu alle, som
trænger til særlig Opdragelse, bliver sendt til de almindelige
Opdra-gelseshjem.
Alt i alt har „Tuchtschooien" været som et lærerigt Forsøg, der
har vist sig ikke at svare til Kravet.
Kristiania kommunale morspensionering.
Av kontorchef Otto Jensen.
Tanken om igangsættelse av morspensionering kom egentlig fra
fællesstyret for arbejderpartiets kvindeforeninger. Den komité som var
nedsat til at utrede 6pørsmaalet om kommunal alderdoms- og
invalidepensionering mottok nemlig i oktober 1917 fra arbejderpartiets
kvindeforeninger en forestilling om ogsaa tii utredningen at knytte en
enkepensionering som et nødvendig led.
Komitéen fandt spørsmaalet av den største betydning.
Ved behandlingen av indstillingen om alderdomspensioneringen fik
komitéen av bystyret bemyndigelse til at utrede ogsaa spørsmaalet om
en enkepensionering. Komitéen blev under sit arbeide straks
opmerk-som paa at der i denne forbindelse maatte bli spørsmaal om at skape
en forsorg ogsaa for andre enligstillede kvinder med barn. separerte,
fraskilte, forlatte hustruer samt ugifte mødre. Det gjælder nemlig i
alle disse tilfælder det samme, nemlig at Irita morén mesr mulig for
arbeide utenfor hjemmet og gi hende tid og leilighet til at danne et
hjem for sine barn og personlig at sørge for disses pleie og opdragelse.
For morspensioneringens indførelse var enhver enke. som blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
