Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
ret rædd for at komme blandt folk. Ti jeg er
rædd folk, mest fordi jeg tror de ser, hvor stygg
jeg er. Men fordi jeg er rædd dem, snakker jeg
ondt om dem — fordømt fejghet! Jeg gør viser
av fejghet. Jeg tør ikke tenke bent frem i mine
egne ting, bøjer derfor av inn i andres, — og det
er at dikte!
Jeg skulde have satt mig til at gråte, så
liau-gerne blev til vann, skulde jeg; men så siger jeg
hyss, h)rss, og legger mig til at vugge. Og selve
mine viser er fejge; for var de modige, så blev
de bedre. Jeg er rædd sterke tanker; rædd alt
sterkt; kommer jeg oppi det, er det, i raseri,
og raseri er fejghet. Jeg er klokere, dygtigere,
mere kunnug, enn jeg ser ut til; jeg er bedre enn
jeg snakker; men av fejghet tør jeg ikke vere så
som jeg er. Tvi! brennevin drakk jeg av fejghet,
vilde døve smerten — tvi! gjorde ondt, drakk
allikevel ; drakk min faders hjærteblod, og ennda drakk
jeg! min fejghet ernæmlig uten all ende. Men det
fejgeste av alt er dog, at jeg kan sitte og sige
mig alt dette selv!
.... Drepe mig? pytt, sa’n! dertil er jeg for
fejg. Og så tror jeg litt på Gud - - - jo, jeg
tror på Gud. Jeg vilde gerne til ham; men
fejg-heten holder mig fra ham: stor flyttning, og
derfor kvider sig, et fejgt menneske. Men om jeg
prøvde sådan som jeg formår? Almægtige, 0111 jeg
prøvde? måtte kurere mig som mitt melkeliv tålte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
