Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
du ser så fin ut, det har vel ikke veret stort." —
Å- jo, hun havde hjulpet adskilligt til, iser i den
sidste tid. — "Ja, det er goclt at vere vant til
noget av hvert; når en selv får stort hus, kann
meget trenges. Men det forstår sig, den som finner
god hjælp foran sig, står det jo ikke på." — Eli
vilde nokk gerne vende om igen, for nu var de
lengst forbi prestegårdsjordet. "Der er et par
timer til solen går ned; — du var snild om du vilde
prate litt lenger med mig," — og Eli gikk med.
Nu begynte Margit at tale om Arne. "Jeg vet
ikke om du kenner stort til ham. Han kann lære
dig noget av hvert han; Gud bevare
oss,hvormeget lian har lest." Eli tilstod, at hun visste han
havde lest meget. "Å-ja, det er ennu det minste
ved ham, det; nej, slik som han har veret mot
mo’r sin alle sine dager, det er mere det! Skal
det vere sant, som de siger for et gammelt ord,
at den, som er god mot sin moder, er god mot
sin kone, da får den, han velger, just ikke stort
at klage over." — Eli spurte, hvorfor de havde
malet huset der like foran dem meel gråfarve. "Å -;
de har vel ikke havt nogen ånnen," mente Margit;
"nej, jeg skulde vel unne han Arne, at han engang fikk
løn for alt det gode, han har gjort mot moder sin!
Den kone, han skulde have, måtte både vere vel
lært og god av hjærtelag. — Hvad er det du der
ser efter, barn?" — "Jeg mistede bare en liten
kvist, som jeg gikk og bar." — "Herregud, jeg har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
