Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
peter schram.
Elementer er Figuren skabt. Den vidunderlige
Sammensmeltning til et Hele, til et levende Menneske gør
Skikkelsen klassisk.
Tag ham, naar han opruller Listen. Skælmen morer sig
over at udfolde sin Herres Synderegister overfor den
troskyldige Elvira, hvem han halvvejs spotter over og halvvejs
har Medlidenhed med. Samtidig beundrer han Don Juan:
»En Allerhelvedes Karl! Var jeg Ridder og køn og rig, paa
Ære jeg førte det samme Liv«. I Fantasien har han ejet
alle disse Kvinder; som Fortrolig har han da i alt Fald
havt en Part i dem. Og hans Øjne lyse af Lystenhed.
Der er en Af klang af Don Juans jubilerende Fryd i
Andanten, der slutter Listearien — og dog ynkes han over
de uskyldige Guds Lam, der ofres paa hans Herres Alter.
Hvilken Mængde Nuancer udtrykker Schram ikke her ved
Betoning og Mine.
Men mest beundringsværdig synes hans Spil mig i
Kirkegaardsscenen. Leporellos Angst for den hvide Mand
— det forstaar Schram sig paa. Hvor skælver han ikke
overfor Kommandanten! Trællenaturen kommer op i ham,
al Frækhed er vegen bort, hver Tone fortæller, hvorledes
han gennemisnes fra Top til Taa. Medens Don Juan staar
næsten lige saa statueagtig som sin Modstander i
himmelstormende Trods, krummer Leporello sig som en Orm og
klynker som det inkarnerede Pjalteri. — Det er den samme
ynkelige Fejghed hos Leporello, som Schram véd saa
fortrinlig at anskueliggøre i det vidunderlige Vræl, hvormed
han giver sig tilkende i sidste Akt, da han er iført sin
Herres Klæder. Det er ubeskriveligt, hvilken Lavhed han
lægger i sin Beden om Forladelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
