Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE AARHUNDREDE
Kongeriget Polen, som 1814 var bleven dannet
af det tidligere Storfyrstendømme Varsjav, havde kun
staaet i Personal-Union med Rusland og havde sin
frie Forfatning, sin Rigsdag, sin Hær m. m. for sig
selv. Til Trods for den Opposition, der paa den
polske Rigsdag altid viste sig mod den russiske
Regering, var Følelsen over for Kejser Alexander
personlig stærk nok til at forhindre, at Misfornøjelsen gav
sig Udslag i Oprør. Men over for Kejser Nikolaus
eksisterede ikke en saadan Følelse af Hengivenhed.
Allerede i
Sammensværgelsen af 1825
valen Mængde
Polakker indviklede, og i 1828,
da Rusland
begyndte Krigen
mod Tyrkiet,
var der
planlagt en
Opstand, som
havde kunnet
blive meget farlig
for Rusland.
Men Lederne
fandt ikke
Tiden, moden, og
først
Julirevolutionen 1830
bragte
Polakkerne til at
rejse sig.
Det var
Polens talrige
lavere Adel, stolt
og krigerisk,
de mange
Officerer i den
polske Hær og
Varsjavs
Befolkning, der
sluttede sig til
Opstanden,
daaret af de
lokkende
Fri-hedsrøster fra
Frankrig.
Oprøret udbrød
den 29.
November 1830; de
polske Soldater
kastede
Russernes Tropper ud af Byen og havde nær gjort
det af med Zarens Broder, Storhertug Konstantin.
Det polske af Zaren-indsatte Regeringsraad blev
afsat og Magten overdraget til en ny foreløbig
Regering, bestaaende af Mænd af ds fornemste polske
Familier med Czartoryski, en Ven af Alexander I og
tidligere russisk Minister, i Spidsen.
Det var den nye Regerings Haab og Tro, at
Zaren vilde betragte disse Begivenheder i Varsjav
ikke som et Oprør, men biot som et Udbrud af
Misfornøjelse med den russiske Regerings Indblanding.
Den gik endog saa vidt i sine sangvinske Forhaab-
.CA
Fig. 83. Louis Philippe, som blæser Læbebobler. Satirisk Tegning fra 1830. Skaalen med
Sæbeskummet bærer Indskriften; * Juliskummet«, og paa Boblerne staar nævnet alle de
frisindede Reformer, som blev lovet Folket.
ninger, at den ikke biot troede, at Kejser Nikolaus
vilde befale sine Embedsmænd at respektere den
polske Forfatning, men at den kunde bevæge Zaren
til at udvide den frie Forfatning til alle de
Landsdele, som i sin Tid havde hørt til Kongeriget Polen.
Men medens polske Udsendinge spildte 6 Ugers
Tid med at rejse til Petersborg, hvor de i øvrigt snart
fik at mærke, fra hvad Kant Vinden blæste, satte de
russiske Regimenter sig paa Kejserens Befaling i March
mod Polen. Herfra havde man ikke, af spidsfindige
politiske
Teorier, gjort
noget for at
bringe Befolkningen i Litauen
til at rejse sig
og kaste
Russerne ud —
hvilket var en [-Grundbetingelse-]
{+Grundbetingel-
se+} for, at
Opstanden kunde
lykkes, og som
uden store
Anstrengelser
kunde have
været iværksat.
Den polske
Regering modtog
endelig Svar
fra Zaren, at
Oprørerne
havde sat sig ud
over alt og nu
maatte tage
Skade for
Hjemgæld. De
erklærede nu
højtidelig, at
Huset
Roma-nov havde
forbrudt sin Ret
til Polens
Trone, og
begyndte i den Ilte
Time at
forberede sig til en
Kamp
medRus-land paa Liv
og Død. I
Februar 1831
rykkede
Die-bitsj Sabalkan-skij ind over Grænsen med en Hær paa 150,000
Mand.
Men Polakkerne havde lært at slaas under
Napoleon og holdt Russerne i Skåk, indtil det den 26.
Maj lykkedes disse at slaa dem ved Ostrolenka. Det
hele havde sandsynligvis været forbi nu, om ikke
Polakkerne havde faaet en Forbundsfælle i en
Kolera-Epidemi, der udbrød i den russiske Hær og bortrev
Folk i Massevis. Ogsaa Diebitsj maatte falde, hvis
han ikke — hvad nogle fortæller — tog Gift for at
undgaa Kejserens Unaade i Anledning af hans
Langsomhed over for Polakkerne.
l^ram’- c/e. (autaåuei,^*/**** tøut&ei-J
215
124
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
