Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
De schmllttaldiske Artikler. 111. Art. 3.
stor Angeren skulde vcere, forat den skulde vcere tilstrcekkelig for Gud, gave de
saadan Trost, at den som ikke formanede at have „ooutritio" d. e. Anaer
stulde have hvilket jeg kunde kalde en halv Anger eller Be
gyndelsen dertil; de have nemlig selv ikke forstaaet nogen af Delene og vide
heller ikke, hvad dermed menes, ligesaalidt som jeg. Saadan
blev da regnet som naar man gik til Skrifte. Og naar det
hcendte sig at En eller Anden sagde, at han ikke kunde angre eller ssrqe
over sme Synder, hvad der vel kunde hcende ved utugtig Kjcerliqhed eller
HeungMnghed o. s v., saa spurgte de, om han da ikke snstede eller gjerne
vilde sole Anger; svarede han da Ja (thi hvem vilde her sige Nej, uden
Dyvelen selv?), saa toge de dette for Anger og tilgave ham hans Synder
for saadan hans gode Gjernings Skyld. Her anfsrte de St, Bernhard som
Exempel o. s. v. Her ser man, hvorledes den blinde Fornuft famler i qud
oommelige Sager og ssger Trost i egne Gjerninger efter sin Indbildning og
ikke kan tcenke paa Ehnstus eller Troen, Seet ved Lyfet, er en saadan
Anger en selvgjort og opdigtet Tanke, en Anger af egen Kraft, uden Tro
uden Chnfti Erkjendelse, nnder hvilken altimellem den arme Synder naar
han tllmkte paa sin Lyst eller sin Hevn, heller vilde leet end grcedt’ naar
man undtager dem, fom enten have vceret ret trufne af Loven, elle/som af
Djcevelen forgjceves have vceret plagede med tungt Sind; forresten har vist
faadan Anger vceret lutter Hykleri og har ikke dodet Syndelysten
angre skulde de, men havde dog heller syndet mere, om det havde staaet
dem frit for.
„ / Sknftemaalet forholdt det sig faa- Enhver maatte opregne
alle stne Synder, hvilket er en umulig Ting; det var en stor Pine Men
de, han havde forglemt, bleve ham forsaavidt tilgivne, at han siden maatte
sknfte dem, naar han kom dem i Hu. Saaledes kunde han aldrig vide naar
han havde skriftet fnldftcendig nok, eller naar Skriftemaalet stulde faa Ende
Alligevel blev han henvist til sine egne Gjerninger og trostet saaledes- „Jo
oprigtigere han skrifter, og jo mere han stammer sig og faaledes bestjcemmer
stg felv for Presten, des for og des bedre gjor han Fyldest for Synden; thi
saadan Ydmyghed erhverver visselig Naade hos Gud," Her var heller ingen
Tale om Troen eller Christus, og Aflosningens Kraft blev ikke ncevnt for
ham, men hans Trost bestod i at opregne sine Synder og stamme sig derover
Men det staar ikke til at udsige, hvilken Pine, hvilke Skjelmstykker og hvilket
Afguderi fcmdcmt Skriftemaal har afstedkommet,
8. Fyldestgørelsen er dog det Allervidtloftigste. Thi intet Menneske
kan vide, hvor Meget han stal gjore for en eneste Synd, endsige da for alle.
Her fandt de nu paa et Raad. nemlig at paalcegge kun en ringe Fyldeft
gjsrelse, som man let kunde udfore, scmsom fem Fadervor, en Dags Faste
o. s. v. Med Hensyn til. hvad der endnu kunde mangle i deres Bod
henviste man dem til Skærsilden, Her var nu ogfcm idel Jammer og Nod.
Nogle mente, at de aldrig vilde komme nd af Skjcersilden, saasom der efter
de gamle Kirkelove kom syv Aars Bod paa een Dodssynd; desuagtet hvilede
Fortrostmngen fremdeles paa vor egen Fyldestgjsrelfesgjerning. og havde Fyl
destgørelsen kunnet vcere fuldkommen, faa vilde Fortrostmngen have hvilet
helt og holdent paa den, og baade Troen og Christus havde vceret ufor
nodne- men en saadan Fyldestgørelse var umulig, Naar nu En saaledes
l) Se ovenfor S, 156 Anm, 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
