Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
De schmlllkaldiffe Artikler. 111, Art. 3-
havde gjort Bod i hundrede Aar, kunde han alligevel ikke vide, om han
havde udbsdet Dette vilde vcere altid at bsde og aldrig at komme til Bod.
9 Her kom nu den hellige Stol i Rom den arme Kirke til Hjcrlp og
opfandt Afladen, hvormed den eftergav og ophcevede Fyldestgørelsen, fsrft
for enkelte Aar fyv Aar, hundrede Aar, og fordelte den mellem Kardinalerne
og Bistoperne/ fan En kunde give Aflad for hundrede Aar, en Anden for
hundrede Dage; men at eftergive den hele Fyldestgørelse forbeholdt den sig
selv alene Da nu dette begyndte at lsnne fig, og Afladshandelen blev ind
bringende opfandt den Gyldenaaret’) og henlagde det til Rom; dette kaldte
den Eftergivelse af al Straf og Skyld Da strommede Folk til. Thi En
hver vilde gjerne blive den tunge og utaalelige Byrde kvit. Dette var at
sinde og udvinde Jordens Skatte. Fluks gaar Paven videre og sastscetter
mange Gyldenaar efter hverandre. Jo flere Penge han slugte, des stsrre blev
hans Gab Derfor fendte han det siden rundt om i Landene ved sine Le
gaters, indtil alle Kirker og Huse bleve fulde af Gyldenaar. Tilslut rum
ler han endog ind i Skærsilden iblandt de Dode, fsrft med Anordning af
Messer og Vigilier, derncest med Aflad og Gyldenaar, og endelig bleve Sa
lene saa billige, at han lssgav en Sjcel for et Par Skilling. Og dog hjalp
heller ikke alt dette Noget. Thi stjsnt Paven lcerer Folk at forlade sig paa
og scette sin Lid til faadan Aflad, saa gjsr han det dog selv atter igjen
uvist- thi han lcerer i sine Buller, at den, som vil have Del i Afladen eller
Gyld’enaaret, skal have angret og skriftet og derhos give Penge. Nu have
vi ovenfor hsrt, at faadan Anger og Skrifte hos dem er noget Tvivlsomt
og Hykkelsk. Desuden vidste heller Ingen, hvilke Sjoele der vare i Skærs
ilden, og om dem, som vare der, vidste Ingen, hvem der havde angret og
skriftet ret Saaledes tog han da de kjcere Penge og bestyrkede dem imid
lertid i Troen paa hans Magt og Aflad og henviste dem dog igjen til
deres egne tvivlsomme Gjerninger.
10. Naar der nu vare Nogle, som ikke ansaa sig skyldige i saadanne
virkelige Synder i Tanke, Ord og Gjerning, ligesom jeg og mine Lige i
Klostrene og Stiftelserne, som vilde vcere Munke og Prester og ved Fasten
Vaagen, Beden, Messeholden, grove Klceder og haardt Leje vcerge os mod
onde Tanker og med Alvor og Kraft vcere hellige, medens dog den med
fsdte Arvesynd maasie i Ssvne (som ogscm St. Augustin og Hieronymus
foruden Andre bekjende om sig) virkede, hvad der er dens Art og Natur,
fan mente dog Enhver, at der blandt de Andre gaves Nogle, der vare faa
hellige, som vi lcerte, uden Synd, fulde af gode Gjeruinger, faaledes, at
vi af den Grund meddelte og folgte Andre vore gode Gjerninger som over
slsdige for os til at komme til Himmelen. Dette er sandt, og der er Segl,
Breve og Exempler, som vidne derom. Disse behsvede ikke at gjsre Bod;
thi hvad havde de at angre, ncmr de ikke gave efter for onde Tanker? Hvad
havde de at ssrifte om Ord, som ikke vare fremssrte? Hvad havde de at
fyldestgjsre for, naar de ikke havde gjort sig styldige i nogen ond Gjerning,
sanllt de endog kunde fcelge andre arme Syndere sin overflodige Retfoer
dighed? Saadanne Hellige vare ogsaa Farisceerne og de Skriftkloge paa
Christi Tid.
’) Eller lubelaaret, som af Pave Bonifacius den Bde blev indfort fra Aar
1300 af; det blev oprindelig holdt hvert hundrede Aar, fenere hvert 50de og
endelig hvert 25de Aar.
2) D. e. pavelige Sendebud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
