Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naar far ikke kunde være der mer gik han
ind i sideværelset. Jeg hørte ham jamre sig ...
Marcus skulde ikke komme ind. Far hadde
forbudt ham det. Men han stjal sig ind naar far
ikke var der — han la ansigtet mot mors
hænder ... Ute i entréen sat Mette med et stort
strikketørklæ om sig og aapnet gangdøren straks
nogen kom for at klokken ikke skulde forstyrre
mor. Jeg hørte de lavmælte, bekymrete stemmer,
som spurte og Mettes smaa usikre svar ...
Jeg var ikke borte fra mors seng mer end
øiebliksvis. De sidste døgnene var alting i mig
følelsesløst og numment — nattevaak og
spænding hadde gjort det. Det var bare én av mine
sanser, som levde. Jeg hørte med hele kroppen.
Alle lyd i huset, fra gaten meldte sig nøiagtig og
pinlig; jeg kjendte med alle nerver naar mor
gjorde den mindste bevægelse i sengen. Og
aandeløst og ventende stod alt i mig vidaapent og
tok mot ordene, mor sa — til det mindste ordet,
hun hvisket. Død og ubevægelig sat jeg og lyttet
til stemmen langt borte fra, som skalv i ømhet
og længsel i ord, jeg aldrig før hadde hørt ...
— — — — — — — — — — — —
Den tiende dagen sa doktoren at faren var over.
Mor sov. Hendes ansigt blev lite og uttæret
og hvitt og der kom store draaper av sved, som
gjorde haaret mørkt langs panden. — Da hun
vaagnet var hendes øine matte og bevisste, —
hun spurte efter Marcus og Mette og efter far.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
