Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Midthordlands Provsti - B. Os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
Midthordlands Provsti.
2.
Søren.
Nævnes i en Erklæring af 13. Mai 1687 fra Sorenskriver Christen Ber
telsen. Det siges her, at han resignerede 1647.
3.
Lyttich.
Nævnes i en Erklæring af 30. Mai 1687 fra Elias Samuelsen Loss som
den første Kapellan i hans Fader Sanrnel Loss’ Tid. Da det siges, at han
boede paa Fuse, maa han vel have været residerende Kapellan.
4. Jens Loss,
fra 1629—1658, se Sognepræsterne (S. 260)
5.
Hans Pederssen
Søn af Peder Rasmussen, Sognepræst i Strandebarm, var Fornævntes Efter
mand og døde 1687, begravet paa Fuse 6. Juni. Efter en Erklæring af Elias
Samuelsen Loss af 30. Mai 1687 havde han da boet paa Fuse i 30 Aar.
Gift med Anne Jensdatter Loss, f 1729, Datter af Formanden, og
havde Datteren Maren Kruse, f. i Fuse 23. Okt. 1663, f 31. Aug. 1754, gift
24. Januar 1694 med Skrædder Rolf Greve i Bergen, f 1735, Sønnen Peder
Hansen samt Elen, gift med Peder Pederssen Sønderborg, f 1706 som Forvalter
over Lysekloster.
6.
Thomas Ruus.
Født omtr. 1657 i Bergen, hvor Faderen Hans Thomassen Ruus døde 1669 som
Byskriver. Moderen Christine Jonasdatter (Mecklenborg) blev senere gift med Bor
germester i Bergen Lars Sørensen Brøgger. Han depon. fra Bergens Skole 27. Juli
1677 og blev resid. Kapellan 9. Juli 1687. Allerede Aaret efter begyndte Uenig
heden mellem ham og Sognepræsten Christopher Garmann, nærmest om Embedsind
tægter her, men udartede senere til personlige Sigtelser. En imellem dem 14.
Marts 1689 sluttet Overenskomst med Hensyn til Fordelingen af Indtægterne
samt Afholdelse af Gudstjenesterne, der havde erholdt kongelig Stadfæstelse
under 21. Jan. 1691, blev misligholdt, da Sognepræst Garmann uanseet denne
vedblev at forholde Kapellanen hans Rettigheder, og da denne med Alvor og
Bestemthed søgte at gjøre sin Ret gjældende, fremkom Sognepræsten med Be
skyldninger mod ham, der var saa nærgaaende med Hensyn til hans Lev
net og Embedsforhold, at Kapitlet maatte skride ind. Under Sagen forsøgte
Garmann, der var en rig og ved sin anseelige Slægt mægtig Mand, ved alle
Slags Midler at faa Sagen afgjort til sin Fordel, men der blev intet bevist til
Kapellanens Skade, uden alene at denne under en Visitats skulde have ytret
om Sognepræsten, at han havde overtraadt Ordinansen og brugt Sakramentet
som en Hedning, men da selv dette ikke nøiagtig blev bevist, blev han ved
Kapitlets Dom af 14. Sept. 1698 frifunden for Garmanns Tiltale mod at gjøre
ham Afbigt, navnlig for de under Visitatsen anførte Ytringer, han skulde have
brugt. Derved var vel denne Sag afgjort, men Uenigheden mellem dem ikke
hævet. Garmann var fremdeles uvillig til at erlægge af Kapellanlønnen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
