Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Midthordlands Provsti - B. Os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
08
271
Embedsindtægterne mere, end han fandt for godt og beholdt saaledes en Del
af Kapellanens ved Hævd hjemlede Indtægter. Denne søgte derfor med Magt
at erholde hvad han med det gode ikke kunde opnaa, glemte al Besindighed
og gererede sig som Sognepræst i enkelte af Annexerne ved egenmægtig at ud
føre de Forretninger, der tilkom den ansatte Sognepræst, og tilegnede sig hvad
der faldt deraf. Dette Indgreb gav Anledning til en ny Proces. Vel søgte
Biskopen at mægle mellem dem, og et i den Anledning udfærdiget kgl. Resciipt
af 3. Okt. 1699 tilholdt denne enten at bringe Enighed tilveie, eller ordne Ka
pellanen s Indtægter saaledes, at ingen Tvist for Fremtiden kunde opstaa, men
alt var forgjæves. Kapitlets Dom faldt den 20. December samme Aar med det
Udfald, at den residerende Kapellan skulde have sit Embede forbrudt. Sagen
fik samme Udfald ved Overhofretten det følgende Aar, hvorimod han ved
Høiesteretsdom af 13. Juli 1701 beholdt sit Embede, men maatte betale Sagens
Omkostninger med 50 Rdr., erlægge en Bod af 30 Rdr. til fattige Præsteenker
samt gjøre Sognepræsten Afbigt.
Ogsaa med den civile Øvrighed kom han i Strid. Daværende Sorenskriver
i Søndhordland Peder Andersen Heiberg og Fogden Oluf Larssen indgav under
24. Juni 1702 en Klage over ham til Biskopen og Stiftamtmanden, som havde
hans Suspension til Følge. De klagede nemlig over, at han jævnligen indfandt
sig paa Thingstederne i beruset Tilstand og angreb dem paa Ære og Lempe.
Beskyldningen for Drukkenskab befandtes übevislig, saa at han ved Kapitlets
Dom af 30. Juli 1703 blev frikjendt, men maatte ogsaa her ydmyge sig ved
at gjøre Øvrigheden Afbigt og betale Processens Omkostninger, hvorhos han
alvorligen blev advaret om for Eftertiden at holde sig rolig, hvilket han ogsaa
gjorde indtil sin Død 1718.
Han ansaaes for et meget lyst Hoved, var kundskabsrig, flittig og nidkjær
i sit Embede, men lagde derhos megen Djærvhed og Übesindighed for Dagen.
Gift 1) med Inger Margrethe Schreuder, f. 1669, f 1699, begr.
25. Okt., Datter af Otto Schreuder, Sognepræst til Nykirken (se S. 109). 2) med
Bente Mortensdatter, der overlevede ham og blev siden gift med Niels
Weinwich, Sognepræst til Voss.
Børn af Iste Ægteskab:
1. Hans Ruus, f. 14. Juni 1691, f samme Aar. — 2. Otto Ruus, f. i
Septbr. 1691, boede i Bergen, f 1740, gift med Martine Sørensdatter, f 1747
(Skifte 17. Marts). — 3. Lars Ruus, f. 2. Søndag i Advent 1693. — 4. Hans
Ruus, f. 14. April 1695, f 1696. — 5. Anne Christine Ruus, f. i Jan. 1698,
gift med Albert Topp, residerende Kapellan til Nykirken (se S. 130). —6. Inger
Margrethe Ruus, f. 1699, døbt 17. Okt., f ung.
Af 2det Ægteskab:
7. Morten Ruus, f. 9. Mai 1704, Sognepræst til Voss, se der.
7.
Thomas Fasting.
Født i Bergen 1691, hvor Faderen Johan Fasting, j 1700, var Kjøbmand,
Moderen Edel Thomasdatter Montagne. Deponerede 23 Juni 1710 fra Bergens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
