Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Tiggerern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da de tre Aar var gaaede, fik hun en anden
Frier. Han var grim at se paa, men hendes
Forældre troede, at han var rig, og de tvang hende
med Snakken og Lokken, med Hug og onde Ord
til at tage ham til Mand. Den Dag døde Margrete
Celsing.
Siden den Tid har der ingen Margrete Celsing
været, men kun Majorinde Samzelius, og hun var
ikke god, ikke bly; hun troede paa meget ondt og
gav ikke Agt paa det gode.
Du ved vel, hvordan det siden gik. Vi boede
paa Sjö, her ved Löfven, Majoren og jeg. Men
han var ikke rig, som Folk havde sagt. Jeg havde
ofte tunge Dage.
Da kom Altringer tilbage, og nu var han rig.
Han blev Ejer til Ekeby og Nabo til Sjö; han blev
Ejer af seks andre Godser ved Löfven. Han var
dygtig, driftig; en herlig Mand var han. Han hjalp
os i vor Fattigdom; vi kørte i hans Vogne, han
sendte Mad til vort Køkken og Vin til vor Kælder.
Han fyldte mit Liv med Fester og Glæde. Majoren
rejste bort, da der blev Krig, men hvad brød vi os
om det! Den ene Dag var jeg hans Gæst paa
Ekeby, den anden Dag kom han til Sjö. Aa, der
gik som en Ringdans af Glæder omkring Löfvens
Bredder.
Men saa begyndte de at tale ondt om Altringer
og mig. Havde Margrete Celsing levet, saa havde
det visselig gjort hende bedrøvet, men mig gjorde
det intet. Dog forstod jeg endnu ikke, at det var,
fordi jeg var død, at jeg var saa følesløs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
