Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spøgelsehistorier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Mand, som ligger sovende paa Bunden af Slæden.
„Han er lidt fuld,“ siger han, „men hvad gør det?
Han sover nok. Det er for Resten en god Bekendt,
Frøken Stjernhök, det er Gösta Berling.“
Anna gyser.
„For jeg skal sige os,“ vedbliver Sintram, „at
den som forlader sin elskede, sælger ham til
Djævelen. Saadan var det, jeg kom i hans Klør. Man tror
naturligvis, at man bærer sig saa rigtigt ad; at forsage,
det er af det gode, og elske, det er af det onde.“
„Hvad mener Brugspatronen? hvad taler De
om?“ spørger Anna rystet.
„Jeg mener, at Frøken Anna skulde ikke have
ladet Gösta Berling rejse fra sig.“
„Det var Guds Vilje.“
„Javist, saadan er det; Forsagelsen er af det
gode, og Kærligheden er af det onde. Den gode
Gud holder ikke af at se Menneskene lykkelige.
Han sender Ulve efter dem; men sæt nu, det ikke
var Gud, som gjorde det, Frøken Anna? Kunde det
ikke lige saa godt have været mig, som hentede
mine smaa graa Lam fra Dovrefjeld og sendte dem
efter den unge Mand og den unge Pige? Hvad om
det var mig, der sendte Ulvene, fordi jeg ikke vilde
miste en af dem, der hørte mig til? Hvad om det
ikke var Gud, der gjorde det?“
„Brugspatronen skal ikke lokke mig til at tvivle
paa den Ting,“ siger Anna med svag Stemme, „thi
da er jeg fortabt.“
„Se nu her,“ siger Sintram og bøjer sig ned
over den sovende Gösta Berling, „se paa hans lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
