Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mamsell Marie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gammeldags Kærlighedsviser, som hun havde lært af sin
Moder.
Men den unge Orgelbygger gik lige sorgløs og
glad om og udstrøede Smil og Tjenester blandt
disse længselsfulde Kvinder, der stredes om ham,
naar han var borte ved sit Arbejde. Og endelig
kom den Dag, da han maatte rejse.
Skydskærren stod for Døren. Vadsækken var
bunden fast bag paa, og den unge Mand sagde
Farvel. Han kyssede Madam Moræus paa Haanden,
omfavnede de grædende Piger og kyssede dem paa
Kinden. Han græd selv over at være nødt til at
rejse, thi han havde haft en solglad Sommer i det
lille graa Hus. Tilsidt saa han sig om efter
Mamsell Marie.
Da kom hun ned ad den smalle Loftstrappe i
sin bedste Stads. Guitaren hang om hendes Hals
i et bredt grønt Silkebaand, og i Haanden holdt
hun en Buket Maanedsroser, thi i Aar var hendes
Moders Rosentræ sprunget ud. Hun standsede foran
den unge Mand, klimprede paa Guitaren og sang:
„Du rejser nu fra os. Velkommen igen!
Her Venskabets Stemme tale!
Vær lykkelig! Glem ej en elskende Ven
i Vermelands Skove og Dale!“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
