Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Tørken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa. Men Folk var ubarmhjertige; om Natten blev
der altid kastet nye Kviste derhen.
* *
*
En Dag kom Gösta Berling kørende hen ad
Vejen. Brobypræsten sad ved Vejkanten, gammel
og affældig. Han sad og pillede ved de tørre Pinde
og lagde dem sammen i Rækker og Bunker og
legede med dem, som om han var bleven Barn paa
ny. Gösta blev bedrøvet over hans Elendighed.
„Hvad er det, Præsten bestiller?“ siger han og
springer rask af Vognen.
„Aa, jeg sidder her og piller. Jeg bestiller
egentlig ingen Ting.“
„Præsten skulde gaa hjem og ikke sidde her i
Landevejsstøvet.“
„Det er nok bedst, jeg sidder her alligevel.“
Da sætter Gösta sig ved Siden af ham. „Det
er ikke saa nemt at være Præst,“ siger han, da han
har siddet lidt.
„Det kan nok gaa an her nede, hvor der
er Mennesker,“ svarede Præsten. „Det er værre
deroppe.“
Gösta ved, hvad han mener. Han kender nok
disse Sogne i det nordlige Vermland, hvor der
undertiden ikke engang findes en Bolig til Præsten,
de store Skovsogne, hvor Finnerne bor i Røgstuer,
de fattige Egne med et Par Mennesker paa hver
Mil, hvor Præsten er det eneste dannede Menneske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 14:50:46 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/berlidan/2/0177.html
