Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kevenhüller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Der blev Larm og Raab paa Gaarden. Nu
begyndte det at mærkes, at der var udført en
Storbedrift.
Ja, løb I kun og skrig og klemt med
Klokkerne! Nu brænder hun dog inde, Huldren, hun
som I bænkede paa Silke og Fløjel!
Mon hun vrider sig i Pine, mon hun flygter
fra det ene Værelse til det andet? Aa, hvor den
grønne Silke vil flamme, hvor Flammerne vil lege
i det stride Haar! Frisk Mod, Flammer! frisk
Mod! fang hende, stik Ild i hende, brænd Heksen!
Frygt ikke for hendes Trolddomsord, I Luer! Lad
hende brænde! Der er dem, som for hendes Skyld
har maattet brænde hele deres Liv.
Klokker klemtede, Vogne rumlede, Sprøjter
kom raslende, Vandspande langedes op fra Søen,
Folk stormede til fra alle Byer. Der var Skrig
og Jamren og Kommanderen; der var Tage, som
styrtede ned; der var den forfærdeligste Knitren og
Bragen af Luerne. Men intet bevægede
Kevenhüller; han sad paa Huggeblokken og gned sig i
Hænderne.
Saa hørte han et Brag, som om Himlen faldt
ned, og han for op i Jubel. „Nu er det gjort,“
udbrød han. „Nu kan hun ikke undkomme, nu
er hun knust under Bjælkerne eller opbrændt af
Luerne. Nu er det gjort!“
Og han tænkte paa Ekebys Ære og Magt,
som maatte opofres for at skaffe hende ud af
Verden. De stolte Sale, hvor saa megen Fryd og
Glæde havde boet, Stuerne, der havde genlydt af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
