- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Anden del /
65

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Maade kunde lade sig gøre, af finansielle Grunde
sendte største Delen af deres Mandskab eller saa stor
en Del af det, som kunde undværes ved den daglige
Tjeneste, til deres Hjem med Orlov i Krigshabit.
Divisionens Chef blev General Ewald, Chef for
General-kommandoen i Holsten, som foreløbig beholdt sit
Divi-sionskvarter i Kiel. Sammen med General Carra St.
Cyr hørte denne Division til den Reservehær under
Augereau, som Kejseren havde oprettet i
Nordtyskland, men den blev hurtigt efter sin Oprettelse
indordnet under Storarmeens 9. Korps, der befaledes af
Marechal Victor, til hvem Indberetninger om Styrke
med Afgang og Tilgang (Maanedslister) maatte
indgives. Dog skete dette ganske hemmeligt. Ingen
uden Generalen og hans nødvendige Medhjælp maatte
indvies i dette Forhold til den franske Hær. I
Parol-befalingen var Divisionen en dansk Hærafdeling,
sammenkaldt for at beskytte Grænsen.

Det dansk-norske Monarkis Stilling til de store
Begivenheder, der skulde komme, var saaledes givet og
vilde ha ve været bedre end forventet, hvis Carl Johan
ikke atter havde været ude paa Intrigernes Veje.
Vor Gesandt Otto Blome i St. Petersborg havde faaet
Oplysning om Grev Lövenhjelms Ankomst til St.
Petersborg og om den gode Modtagelse, han havde
fundet hos Czaren. Og om de Beretninger, han sendte,
end næppe vare helt rigtige, saa var det dog klart
nok, hvad der nu ogsaa blev meldt rundt omkring fra,
at det var Norge, som Kronprinsen var ude efter.

Der var noget, der kunde indgive Frygt for, at
Angrebet paa Norge var nærforestaaende, nemlig at
Virksomheden blandt de mange Tropper ved Göteborg og i
det Platenske Korps havde været stor hele Vinteren,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/2/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free