Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gretchen følger Mefistofeles’ Spotterier. Og dog
er Forskjellen her kun den, at Sværmeriet og
Cynismen ere lagte to Personer i Munden, istedenfor
at i det lyriske Digt Poeten direkte overtager
Ansvaret for begge Dele.
I Slutningen af denne Cyclus forekomme et
Par ganske ualmindeligt følte og fuldendte Digte,
der allerede ved Rimenes hos Heine særegne Stilling
skille sig ud fra Smaadigtenes Mængde. Det ene
«Dämmernd liegt der Sommerabend», som skildrer
den skjønne Alfepige, der i Maaneskinnet bader sig
i Bækken, er henaandet og duftfyldt som et
Landskab af Corot. Det andet staar allerede ved den
rytmiske Behandling ene blandt Smaastykkerne i
«Heimkehr». Det er dette sjælfuldt fantastiske
Digt:
Der Tod, das ist der kühle Nacht,
Das Leben ist der schwüle Tag,
Es dunkelt schon, mich schläfert,
Der Tag hat mich müd’ gemacht.
Ueber mein Bett erhebt sich ein Baum,
Drin singt die junge Nachtigall,
Sie singt von lauter Liebe,
Ich hör’ es sogar im Traum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
