Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at stikke Hovedet ned i Karl den Stores Tronstol,
at de ædleste Gratier have stemt hans Lyras Strenge,
og at denne Lyra er den samme, som engang hans
Fader lod tone, «den salig Herr Aristofanes, den
Musernes Yndling». Han tilføjer, at i sit sidste
Kapitel har han søgt at efterligne «Fuglene», «det
bedste af Faders Dramer».
Han har da sat sin Ære i at udlede sin Kunst
fra det gamle Grækenlands største komiske Digter.
Man studser i første Øjeblik derover. Thi
medens adskillige andre tyske Poeter som Platen
og Prutz have efterlignet den aristofaniske Komedies
Former: Trimetrene, Korene, Parabasen, den hele,
af den græske Komiker-Skole oparbejdede, paa én
Gang frie og faste Kunstform, har Heine end ikke
gjort et Forsøg paa at tilegne sig denne Digtform,
saa lidt som nogen anden. Det er ejendommeligt
for ham, at saa ihærdigt stræbende og ubetinget
samvittighedsfuld som han var med Hensyn til det
enkelte metriske eller ubundne Udtryks slaaende
Sikkerhed — jeg har aldrig set et saa
gjennemrettet Haandskrift som det til hans «Atta Troll»
i det kongelige Bibliothek i Berlin — saa umuligt
var det ham at paalægge sig de store Formers
kunstneriske Tvang. Det svarer til, at i hans større
Digtninge den hele Plan er ganske løs, men hver
enkelt Linje atter og atter gjennemarbejdet.
Man kan vel uden Overdrivelse sige, at aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
