Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gynts Hus. Han synes ikke at have havt noget
Tilhold i sit Fædrenehjem.
Skjønt disse Forhold betyde mindre i et saa
fattigt og saa demokratisk Samfund som det norske
end andensteds, og skjønt Ibsen hverken har manglet
Ungdommens eller Poetens Evne til gjennem
Begejstring for Ideer og et uafhængigt Fantasiliv at
sætte sig ud over virkelig Modgang, afsætter dog
tidlig Fattigdom altid sit Mærke i Sindet. Den
kan avle Myghed, og den kan udvikle Spirer til
Opposition, den kan gjøre usikker eller selvstændig
eller haard for hele Livet. Paa Ibsens ensomme,
stridbare og satiriske Naturel, der var mere anlagt
til at sysselsætte Omgivelserne end til at indtage
dem for sig, maa den have virket udfordrende;
den har rimeligvis meddelt ham nogen selskabelig
Usikkerhed, nogen Ærgjerrighed i Retning af ydre
Ærestegn, der kunde stille ham paa lige Fod med
den Klasse, han som Yngling ikke omgikkes, og
en mægtig Følelse af at være henvist til sig selv
og sine indre Hjælpekilder alene.
Ibsen, der med Aarene er bleven saa sat, og
hvis Dag gaar saa regelmæssigt som et Uhrværk, skal
som ung Mand have levet et temmelig uregelmæssigt
Levned og forfulgtes derfor af det Vanrygte,
som selv en ringe Uorden, ikke mindst naar den
er Genialitetens Uregelbundethed, fremkalder i alle
Ravnekroge, hvor alles Øjne vogte paa Alle og
Enhver. Jeg tænker mig Ibsen i den begyndende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
