Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alt, hvad vi ønske, opnaas for sent, at hvad vi
opnaa, langtfra gjør den Virkning paa Sindet, som
Attraaen foregøglede os; han sér i en Ytring, som
den bekjendte af Goethe, at han i 75 Aar ikke
har havt fire Ugers egenligt Behag, men stadig
har væltet en Sten, der bestandig paany maatte
løftes, det afgjørende Bevis for Umuligheden af
Lykke. Thi hvad Guders og Menneskers Yndling
Goethe ikke opnaaede, hvorledes skulde det kunne
opnaas af den første, den bedste Dødelige! Anderledes
Ibsen. Saa skeptisk han end iøvrigt er, saa
tvivler han dog egenlig ikke paa Lykkens
Mulighed. Endog den af Forholdene saa haardt
forurettede Fru Alving mener selv, at hun under
andre Vilkaar kunde være bleven lykkelig, ja
mener at endog hendes elendige Mand kunde
være bleven det. Og Ibsen deler øjensynlig
hendes Mening. Det er talt ud af hans Hjærte, hvad
hun siger om «den halvstore By», som ingen
Glæde har at byde paa, kun Fornøjelser, intet
Livsformaal, kun et Embede, intet virkeligt
Arbejde, kun Forretninger. Livet selv er da ikke et
Onde. Tilværelsen selv er ikke glædesløs; nej
der er en Skyldig eller rettere mange Skyldige,
naar et Liv gaar tabt for Livsglæden, og som den
Skyldige udpeges det triste, i sine Fornøjelser raa
og i sine Pligtkrav bigotte norske Samfund.
For den pessimistiske Filosof er Optimismen
en Art Materialisme. Han sér i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
