Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I5°
tede hun fra de stormfulde Omgivelser, i hvilke hun
havde tilbragt sin første Ungdom. Sin Lidenskab
for Rosmer sammenlignede hun f. Ex. med en
Storm i Nordland ved Vintertid; ingen Mulighed
for Modstand.
Heltinden i Ibsens følgende Stykke «Fruen fra
Havet» svarer til det heftigt bevægede og
foranderlige Hav ved Norges Vestkyst, hvor hun er født
og voxet op. Hun længes bestandig efter Havet,
og hun er hemmelighedsfuld som det. Naturbunden,
nervøs indtil det Sygelige, næsten hypnotiseret,
paa Vanviddets Rand, stræber hun ubevidst opad
efter Frihed og Ansvar.
Med «Fruen fra Havet» er Ibsen vendt tilbage
til den symbolske Retning, som han i sin Ungdom
slog ind paa med «Brand» og «Peer Gynt». Man
føler her for første Gang afgjort, og med en vis
Vemod, at den polemiske Periode i Ibsens
Digterliv er til Ende. Stykket virker som et med stor
Kunst gjennemført psykologisk-fantastisk Experiment.
Det spiller ikke i det klare Dagslys, men i en
Rembrandtsk Belysning, i hvilken fra Baggrundens
Mørke «den fremmede Mand», den mystiske
Gjenstand for kvindelig Længsel efter det Ubundne og
for kvindelig Angst overfor det Ubekjendte, træder
frem nogle Øjeblikke for lige saa pludseligt at
forsvinde for bestandig. Den hemmelighedsfulde
Magt, som den fremmede Sømand har over Ellida,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
