Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Wien fortsatte han Reisen direkte til Rom, hvor han ankom
i November s. A. Til det vatikanste Archiv pleiede Fremmede, som
Muuch paa Forhaand vidste, kun at faae en meget indstrcenket Adgang;
det tillodes ikke engang selv at afskrive Dokumenterne, men Afskrifterne
maatte betales med 1 Scudo pr. No. i Afstriverlon. Det blev ogsaa
ham strax sagt, at det ikke tillodes selv at afskrive. Men snart
fik han ikke alene Tilladelse dertil, men overhovedet en Adgang til at
undersoge de i Archiverne opbevarede Materialier til Nordens Historie,
som overgik hans dristigste Forventning. Dette skyldtes isoer Direkto
rens, Pater THeiner’s Humanitet, videnskabelige Iver og den for
Munch fattede personlige Godhed. Theiner, selv en lcerd Mand, og
befkjoeftiget med Udgivelsen af de store kirkehistoriske Sam!ervar ker,
l!u!!F<n-icl 830!-«, ?(>!om’u suorn m. fl., maatte saamegetmere begunstige
Munchs Granskninger, som disse gik i Retningen af hans egne, og han
for sine Arbeider ogsaa i et eller andet Stykke kunde hente Raad og
Bistand hos sin lcerde Gjcest. Gfterhaanden fik Munch ikke alene Til
ladelse til selv at afskrive Alt udenfor de egentlige Kopibsger, men og
saa omsider uindstrcmket Adgang til disse.
I sit Andragende til Storthinget havde Munch gjort opmcerksom
paa, at det hverken for den Stat, der udsendte ham, var anstændigt,
eller for Sagen i sig selv gavnligt, om han optraadte under altfor
indstrcenkede okonomiste Forhold, og havde derfor selv anslaaet sit maa
nedlige Stipendium til 120 Spd., som eu efter haus Formening til
strakkelig Sum. Han havde imidlertid ikke lcenge boet i „den evige
Stad", hvorhen hans Familie snart var fulgt efter ham, forend det
viste sig, baade at hans Stipendium var utilstrækkeligt, og den til
Underssgelserne i Rom auslaaede Tid altfor knap. Efter et halvt
Aars Ophold androg han derfor hos Departementet om forstudsviis For
ogelse af Stipendiet til 200 Spd. maanedlig samt om nye Bevillinger.
Det forste afsloges, hvorimod Regjeringen forelagde for Storthinget 1859
- 60 Proposition om Bevilling af 2200 Spd. til halvandet Aars forlan
ger Ophold i Udlandct. Storthinget forsgede Summen til 3800 Spd.,
hvoraf 800 Spd. stulde vcere at betragte som et Tiistud til hans tid
ligere Stipendium, eller til Dcettelse af et Belob, fom Munchs Ven
ner midlertidig havde tilveiebragt for at han knude blive i Rom, ind
til Storthingsbestutningen faldt. (Storthingsforhandl. 1859—60, VII
S. 196-98.) Saaledes forblev han der indtil Foraaret 1861,
da han selv vendte tilbage til Fædrelandet, men efterlod sin Fami
lie. Han kom hjem kort efter sin Ven Rigsarchivar Chr. Langes D?d ;
og vistnok tildecls for at hjcelpe paa hans okonomiste Stilling, konsti
tuerede Regjeringeu ham nu i Oktober s. A. til at bestyre Nigsarchivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
