Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Første Udenland s reise
17
det, ikke havt Hjerte til at anvende
det. Derfor er del vel, mange finder
ham kold eller kjedelig. Det finder
jeg ikke. Der er Fest i Thorvald*
sens Kunst. Med ham er det, som
det har været og altid vil være med
alle store Kunstnere. Der kommer
Perioder, da Menneskene bliver
trætte af at se, selv hvad de har
skattet høiest. Men det er ikke an*
det end Episoder. De store Mesteres
Værker, de gode, skal nok holde
sig trods vexlende Moder. Lad saa
de mattere Arbeider, enhver Kunst*
ner kan gjøre i sit Liv, lad dem
forsvinde.
Dagen efter min Ankomst til
Kjøbenhavn gik jeg til Hr. Seidelin.
Han kom strax og modtog mig,
førte mig omkring i sine Kontorer
og præsenterede mig for sit Per*
sonale. Saa viste han mig sine store
Lagre og endelig ind i sin Bolig,
forestillede mig for sin Hustru og sine nydelige Døtre. Alle viste mig
den største Venlighed, denne hjertelige Gjæstfrihed, ingen kan udfolde som
de Danske.
Det var Middagstid, og der blev buden tilbords. Vi fik en Ret, man
holder meget af i Danmark: Kjernemælk=Suppe. Jeg spiste pent af Tal*
lerkenen. Jeg fandt, det var en frygtelig Ret. Man spurgte mig, om jeg
holdt af den, hvad jeg naturligvis sagde ja til, og saa fik jeg endnu en
Portion, spiste endnu en Gang pent af Tallerkenen som en beskeden
ung Mand. — Aldrig mere har jeg smagt Kjernemælksuppe — det var
nok for Livet.
2 — Stephan Sinding: En Billedhuggers Liv
5. Seidelin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
