- Project Runeberg -  En billedhuggers liv /
176

(1921) [MARC] Author: Stephan Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

176

F. n Billedhuggers Liv

Jeg sagde, jeg var træt af den lange Vei, jeg havde gaat, om jeg da
ikke kunde ligge hos hende?

Jo, naar jeg vilde tage tiltakke med det.

Vi var lige unge og naive begge to.

Jeg lagde saa Rypesækken og slog mig ned hos hende. Hun tændte
op i Peisen og kogte nyfisket Ørret til mig, for jeg maatte være skrub»
sulten, mente hun.

Imens fik hun vide mit Navn, og hvorfra jeg var kommen, som Skik
og Brug er, naar fremmed Folk kommer tilhuse. Selv fortalte hun, at
hun hed Grete; hendes Far eiede en liden Gaard nede i Bygden, og hun
laa første Aar til Sæters. Hun havde gamle Kari hos sig, for hun skulde
ikke være ganske alene.

Saa dækkede hun op for mig den deiligste Ørret og Fladbrød, Smør,
Fløde og Ost og alt det, som godt var; bad mig tage tiltakke. — Det
kan nok hænde, det smagte. — —

Vi hørte Bjældeklang, og Kjør brøle langt borte.

«Der kommer Kari med Kreaturerne,» sagde hun, skyndte sig ud for
at tage imod dem. De skulde melkes og passes. Der blev et Brøl og
en Brægen paa Tunet af Kjør og Gjeder og Sauer.

Kari var en gammel, halvtullet Jente, som havde tjent hos Gretes Far,
siden hun var ganske ung. Dagen lang var hun ude med Kreaturerne.
Hulder og Underjordiske mødte hun ofte, der hun vankede alene om.
Hun saa underlig og folkesky ud.

En Stund stod jeg der ude og saa paa alt Dyrelivet, men blev snart
træt og søvnig, gik saa tilkøis. Grete havde bredt hvide, kjølige Lagener
paa Sengen.

Jeg laa og tænkte paa Grete, som jeg havde set ved Rokken, paa
Goethes Gretchen og hendes Spinderok. Jeg vilde blive Digter, det vilde
jeg. — Hørte hende le derude, fare omkring med Dyrene. Snart blev det
stille — Høifjeldets Stilhed — og jeg sovnede.

Drømte, der kom noget varmt, blødt nær ind til mig; ganske lydløst
var det kommet tæt ved mig — hun lagde sagte Armen sin ind under
mit Hoved. Jeg følte i Flalvsøvne, at hun saa paa mig, hørte hende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:23:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/billedhugg/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free