Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Fjortende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ARNE
dagen, og var der noget, som kunde jage ham ud af bygden,
så var det netop dette!
Fort gik han, som vilde han gå langt ifra det; men jo
længere han gik, desto mere lige overfor kom han Bøen, og desto
mere så han også på den. Tågen var ganske borte, himmelen
klar fra den ene fjældramme til den andre, fuglene svømmede
og ropte over til hverandre i den solglade luft, markerne
svarede med millioner af blomster, ingen Kampefos truede glæden
i knæ som til underkastelse af højtid; men livsglad, overgiven
tumlede, sang, blinkede, jublede den opad uden ende!
Arne havde gåt sig blussende hed; han kastede sig i græsset
lige under en bakke, så over til Bøen, væltede sig for ikke at
se did længer. Da hørte han en sang over sig, ren, som han
aldrig havde hørt sang før; den flød ud over engen mellem
fuglesnakket, og inden han rigtig kunde kjende tonen igjen,
kjendte han også ordene; ti tonen var den, han holdt mest af,
og ordene var dem, han havde båret på, fra han var gut, -
og glemt samme dag, han fik dem frem! Han sprang op, som
vilde han fange dem, men stansede og lyttede; her kom første
vers, her kom andet, her kom tredje, fjerde rindende nedover
til ham af hans egen glemte vise -:
Undrer mig på, hvad jeg får at se
over de høje fjælde?
Øjet møder nok bare sne;
rundt omkring står det grønne træ,
vilde så gjærne over; -
tro, når det rejsen vover?
Ørnen løfter med stærke slag
over de høje fjælde, -
ror i den unge, kraftfulde dag,
mætter sit mod i det vilde jag,
sænker sig, hvor den lyster,
ser mod de fremmede kyster.
Løvtunge apal, som intet vil
over de høje fjælde, -
sprætter, når somren stunder til,
venter, til næste gang den vil,
alle dens fugle gynger,
ved ikke, hvad de synger!
£^ 69
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
