- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
84

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Sekstende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig med den ene hånd borti vinduskarmen. Baard havde noget
at sige; men nu var det blevet endnu tyngre. "Birgit," sagde
han, "du tænker vel på den samme idag, du, som jeg." -
Da hørte han hende, for hun gik fra den ene side af
vindus-karmen til den andre, og hun lænede sig atter til sin arm.

"Å - ja, du skjønner, hvem jeg mener.–––-Han skilte os

to, han;––––––jeg tænkte, det skulde række bort til
brylluppet; men det har rukket længre." Han hørte hende drage
pusten, han så hende atter ændre stilling, men han så ikke
hendes åsyn. Selv strævede han, der han sad, så han måtte
tørre sig med trøjeærmet. Efter en lang kamp tog han atter
i: "Idag er en søn af ham, vellært og vakker, tagen ind til

os, og ham har vi givet vor eneste datter.––––––Hvad

synes du nu, Birgit, om vi to idag også holdt vort bryllup?"
- Stemmen dirrede, og han rømmede sig. Birgit, som havde
rørt på sig, lagde atter hodet ned på sin arm, men hun sagde
intet. Baard ventede længe, men han fik intet svar, - og
mere havde han heller ikke selv at sige. Han så op og blev
meget bleg; ti hun vendte ikke engang hodet. Da rejste han
sig. I det samme bankede det sagte på døren og spurte ind
med blid stemme: "Kommer du nu, mor?" - det var Eli.
Der var noget ved røsten, som gjorde, at Baard uvilkårlig blev
stående og uvilkårlig måtte se bort på Birgit. Birgit løftede
også hodet; hun så mod døren, mødte Baards blege ansigt.
"Kommer du nu, mor?" spurgtes en gang til der udenfor.
Ja nu kommer jeg!" sagde Birgit med brusten stemme, idet
hun gik helt og fast over gulvet til Baard, gav sin hånd til
ham og brast i den heftigste gråd. De to hænder klemte til;
de var udslidte begge to nu, men de holdt så fast, som om
de havde ledt efter hinanden i tyve år. De holdt sammen
endnu, da de gik mod døren, og da en stund efter brudefølget
drog nedover mod støen, og Arne gav sin hånd til Eli for at
gå foran, og Baard så på dette, da tog han mod al skik og
brug konen ved hånden og gik storsmilende efter, men bag
dem kom Margit Kampen alene, som hun var vant til. Baard
var rent overgiven den dagen: han sad og talte med
skyds-folkene. En af disse, der sad og så på fjældene bag dem,
sagde, det var dog forunderligt, at selv sligt brat fjæld kunde
bli klædt. "Det må til, hvad enten det vil eller ej", sagde
Baard, han så ud over hele følget, til han stansede ved
brudefolket og konen; "sligt skulde ingen ha sagt for en tyve år
siden," sagde han.

84 J3£? =======,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free