- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
285

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Ellevte kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

%^P^9^EN GLAD GUT

kunne mødes på en dans og træde takten, så det synger, mens
de sidder rundt om, som bagtaler os. Vi skal mødes ved
kirken og hilse til hverandre, så alle de ser på det, som kunde
ønske os hundrede mile fra hverandre. Digter nogen en vise
om os, så sidder vi sammen og prøver på at lage en, som kan
svare; det må altid gå, når vi hjælpes ad. Ingen kan nå os,
når vi holder sammen, og også viser folk, at vi holder
sammen. Al denne ulykkelige kjærlighed tilhører enten rædde folk
eller svage folk eller syge folk eller beregnende folk, som går
og venter på en viss lejlighed, eller listige folk, som tilsist svider
for sin egen list, eller anselige folk, som ikke holder så vidt
af hverandre, at stand og forskjel kan glemmes, - de går og
stikker sig væk, sender breve, skjælver ved et ord, og frygten,
denne bestandige uro og stikken i blodet, tar de så tilsist for
kjærlighed, føler sig ulykkelige og løses op som sukker. Pyt,
sa’n, holdt de rigtig af hverandre, så frygtede de ikke, så lo
de, så gik de åbent lige på kirkeporten i hvert smil og hvert
ord. Jeg har læst om det i bøgerne, og jeg har set det selv
også: det er skralt med den kjærlighed, som går bagveje. Den
må begynde i hemmelighed, fordi den begynder i undseelse;
men den må leve i åbenhed, fordi den lever i glæde. Det er
som i løvskiftningen, at det ikke kan gjemme sig, det, som skal
vokse, og i alt fald så ser du, at alt det, som er tørt på træet,
falder af i den samme stund, løvsprættet begynder. Den, som
får kjærlighed, slipper, hvad han holdt fast af gammelt, dødt
tøjeri, safterne sprætter og springer, og da skulde ingen mærke
det? Ho-i, jente, de skal bli glade af at se os glade; to
forlovede, som holder ud, gjør folk en velgjærning, for de gir
dem et digt, som deres barn lærer udenad til de vantro
forældres skam. Jeg har læst om så mange sådanne, der lever
også nogle i folks mund her i bygden, og netop børnene af
dem, som engang forvoldte alt det onde, er det, som nu
fortæller og røres. Ja, Marit, nu skal vi to gi hinanden hånden,
sådan, ja, og så skal vi love hinanden at holde ihob, sådan, ja,
og så skal det gå, hurra! -" Han vilde ha fat i hodet, men
hun vendte det væk og lod sig glide ned af stenen.

Han blev siddende, hun kom igjen, og med armene på hans
knæ blev hun stående og talte med ham, idet hun så op. "Hør
nu, Øyvind, når han nu vil, jeg skal rejse, hvad så?" - "Så
skal du sige nej, rent ud." - "Kjære, går det an?" - "Han
kan da ikke bære dig ud i vognen!" - "Om han ikke netop

£^L 285

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free