Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November. N:r 9 - Carl Johan Elmquist: Poesi og poetik. Brev fra Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bl. a. Baudelaire, Valéry, T. S. Eliot og Franz
Werfel. Endvidere den højtbegavede
modernis-tiske lyriker Ole Sarvig, den af BLMs læsere
velkendte Martin A. Hansen og den nylig
af-døde, så mangfoldigt begavede åndshisloriker
og ... man må vel næsten sige profet, Vilhelm
Grønbech, der trods sin liøje ålder og sin
umådelige kundskabsfylde døde som en
yngling — med evnen til intens personlig oplevelse
i behold til det sidste.
Det er dog ikke om disse forfattere og deres
bidrag til tidsskriftet, der her skal tales, men
om en artikelserie, der er blevet fortsat gennem
de hidtil udkomne numre af »Heretica«: Paul
la Cours »Fragmenter af en Dagbog«. For
den, der ønsker at trænge ind til poesiens
væsen, har disse dagbogsblade en betydning,
der kan sammenlignes med Delacroix’
dag-bøgers betydning for den kunstinteresserede;
de er som en indvielse, og de er af månge unge
læsere blevet studeret som en introduktion til
den möderne poesi.
Paul la Cour er blandt de yngre danske
digtere den mest søgende ånd, en utrættelig
poetisk sandhedssøger, tillige er han vistnok
den eneste, som har en virkelig intim personlig
kontakt med den nyere franske lyrik, han har
med fuldkommen indlevelse tolket en række
digte af Max Jacob, Aragon, Éluard og den
i Danmark alt for lidet kendte Jules
Super-vielle.
Hans dagbogsoptegnelser er, som han selv
siger, ikke noget forsøg på en samlet poetik,
men spredte resultater af overvejelser og
til-løb, nedskrevet uden tanke på offentliggørelse.
Læser man dem i sammenhæng, giver de dog
en slags helhedsopfattelse af poesiens væsen,
eller lad os hellere sige: poesiens mysterium —
thi Paul la Cour er en poesiens mystiker. Det
første, man hæfter sig ved, er, at der for ham
er en tydligt udtalt ideel rangforordning
mel-lem digteren, digtet og poesien. Digteren må
blive ydmyg indtil selvudslettelse for at skabe
et digt, for »det er Digtets Maal at overstaa
og tilintetgøre Digteren«. — »Kom saa med
dine Nøgleord, sæt din Signatur selv paa
PAUL la COUR
Pavserne. Digtet har sit eget Liv. Det bliver
aldrig mere dit.« Men også digtet har en
underordnet opgave, en tjenende stilling; han
siger i denne förbindelse, at det kan blive
nød-vendigt at knuse digtet for at frigøre poesien,
og lidt senere skriver han:
Intet forekommer mig for Tiden vigtigere end at
skelne mellem Digtet, betragtet som et Kompleks af
litterære Konventioner, og Poesien. Ved i
Aarhund-redernes Løb at opbygge en Række Regler har man
ment at finde frem til ikke den eneste, men den
varigste Form for en Organisme i Sproget med særlig
Evne til at meddele den poetiske Oplevelse. Troen
paa, at Rim og Rytme i sig selv besidder stor
Mod-standskraft överför Tiden, synes mig at være en ren
Illusion. Smaa kinesiske Digte i Prosa har overlevet
alle Omskiftelser saa godt som nogen Marmorsonet,
fordi deres Evne til at meddele den poetiske Oplevelse
ikke var ringere. Den Varighed, vi har søgt at opnaa
ved Indførelse af en ydre Teknik af mnemoteknisk
Karakter, har disse Digte opnaaet ad mere aandfuld
Vej, ved Koncentration. Valget, som betinger al
aande-lig Virksomhed, er i dem ført ud i sin yderste
Konsekvens. Alt er Væsentlighed. Derför er alting i dem
let som en Duft___
669
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
