Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 ms t ‘Tkolfs
arbejditempo
18 oktober 1924.
Iltelegram fra Ernst Rolf:
Vil De hjelpe mig med tekst og viser til en revy,
som skall ha premiére 26 december?
Samme dag:
lltelegram-svar:
Ja, hvis jeg kan få materiellet snarest.
22 oktober.
Iltelegram til Rolf:
Venter på materiellet. Nervöst hastverksarbejde
1 de siste 14 dagene för premieren vil jeg
absolut ikke være med på.
Samme dag.
Iltelefon fra Rolf, Malmö.
Jeg har alt sendt brev med en masse idéer. Kom
til Malmö straks eller til Helsingborg om nogen
dager. Jeg betaler selvfölgelig alt. Vi skal bli
alene og la mit herlige orchester spille for oss to,
og jeg skal synge alle visene for Dem.
2 november (söndag) morgen i Helsingborg.
Kl. 2 middag ser jeg på Rolfs revy, matinée
som varer til kl. 5. — Rolf fyller sin hotelværelse
med noter og gramofonplater og forsvinner. Fra
8 til 11 spiller han revyen som aftenforestilling.
3 november.
Tilbringer dagen med å lete efter Rolf. Jeg
for-fölger ham som en detektiv fra sted til sted, men
han er altid »netop gått herfra», når jeg kommer.
Finner ham ikke för i teatret om kvellen. Mens
han blir barbert og frisert og frottert og påklett,
veksler vi noen ord. Jeg blir plasert i
direktions-logen og ser revyen for tredje gang, for kanskje
å få et kvarters samtale under forestillingen.
HåblÖst! Hän gir audiens ustanselig, hvert
minut han ikke er på scenen. Folk står i kö
utenfor dören. — Jag spör om vi kan arbejde sammen
Av Vilhelm Dybwad
efter teatertid. IJmulig! Fra 12 til 3 skal han
holde dansesoiré og cabaret (»Midnight follies»)
på byens störste hotel hver vi bor begge to.
Teppet faller. Teatret tommes, men en hel del
av publikum stevner like til midnatts-festen.
Artistene puster ut et öjeblikk efter siste jazz, farer
hastig over ansiktet med öjenbryns- og læbestift
og pudder, og flakser så i småflokker, »i fullt
kostyme» — det vil for de flestes vedkommende
si omtrent nakne — ut i vinterkulden for å
avslutte sin »dagstjeneste» i stadens »Rococosal».
De fryser sig ukjennelige .. .
Hotellets store sal er prop-full av tilskuere, som
venter utålmodig på Rolf. Endelig, litt over
midnatt, kommer han stormende, — blankpusset,
ny-slått, i det mest strålende humör og spillende
op-lagt til å före an i verdens friskeste morgenfest. . .
Han springer op på en stol. Orchestret smelder i,
og Rolf slynger sine flotte viser utover salen med
klar og kraftig röst. Nye og gamle viser avlöser
hinannen. Han er uutömmelig. Det ser ut som
han kunde holde på til »hojmessetid». Han gjör
fenomenal lykke.
lmens har alle dansepikerne stått, tett
sammen-kröpet, i döråpningen og halv-sovet og huttret og
frosset. Men nu knaller orchestret lös en
rivende gallop, — Rolf slår ut med armen som en
general eller Maréchal de France og roper: En
avant! — og inn i salen stormer som et uvejr hele
flokken i en vill cancan, som tar pusten fra de
nesten svimeslåtte nattgjester. All tretthet er med
et slag blåst av danserinnene. De minner om unge
soldater som på signal stormer frem fra
löpegraven . . .
En stormfull natt. Et larmende bacchanal. Og
dog — og dog lå der over festen noe sårt og
vakkert og betagende: artistlivets poesi. Det hang
som et fint, bristeferdig spindelvev over salen, —
höjt opp-under loftet. Artistene. En forunderlig
broket skare fra mange land, en tilfeldig samling
av slitte existenser og spillende nye. oplagte kræf-
eo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
